Sistine Chapel ceiling, Cyklus af fresker i Det Sixtinske Kapel, Vatikanstaten

Loftet i Det Sixtinske Kapel er en cyklus af fresker, der strækker sig over hele den hvælvede flade og rummer mere end 300 figurer anbragt i en symmetrisk ramme af malede arkitektoniske elementer. Michelangelo opdelte fladen i paneler, der skildrer bibelske scener, profeter og sibyller, alle malet direkte på pudset, mens det stadig var vådt.

Pave Julius II bestilte hos Michelangelo mellem 1508 og 1512 en udskiftning af den tidligere loftudsmykning med malede stjerner på blå baggrund. Kunstneren arbejdede for det meste alene og udviklede sin teknik, efterhånden som han skred frem, og fjernede sig gradvist fra traditionelle freskometoder for at opnå mere dynamiske kompositioner.

Kapellet har navn efter pave Sixtus IV, som lod det opføre mellem 1477 og 1480; loftet blev til under Julius II. Under Michelangelos hvælv bærer væggene fresker af Botticelli, Ghirlandaio og Perugino, og Rafaels gobeliner fra 1515–1516 hænges stadig op ved særlige lejligheder. Rummet bruges fortsat til konklave og pavelige gudstjenester.

Loftet dækker over 500 m² af et lavt tøndehvælv; de ni scener fra Første Mosebog læses fra alterenden mod indgangsdøren. Michelangelo arbejdede alene fra 1508 til efteråret 1512, og 1. november 1512 blev den første messe fejret i kapellet. Læg mærke til de malede arkitekturribber, der deler felterne.

Michelangelo malede hele loftet, mens han stod på stilladser, hvilket gav ham belastning i nakken, som han senere beskrev i personlige skrifter og poesi. Pigmenterne blev påført direkte på vådt puds, bandt sig kemisk til overfladen, mens den tørrede, og skabte farver, der har holdt i århundreder uden større falmen.