Se monumenterne omkring dig i ARÅbn kister i appen
Around Us er lavet til din telefon — ret dit kamera mod gaderne, og opdag monumenter og steder omkring dig i augmented reality.Around Us er lavet til din telefon — kister låses op, når du går, udforsker og fotograferer steder i nærheden.
Havstræder er blandt de vigtigste søveje i verden. Disse naturlige vandveje mellem landmasser forbinder oceaner og have og muliggør bevægelse af lastskibe, tankskibe og containerskibe. Malaccastrædet mellem Malaysia og Indonesien er en af de travleste ruter for handel mellem Asien og Europa. Hormuzstrædet ved Den Persiske Golf adskiller Iran og Oman og danner en vigtig passage for energitransport. Gibraltarstrædet mellem Spaniens kyst og Marokko åbner Middelhavet mod Atlanten. Bosphorus i Tyrkiet forbinder Sortehavet med Marmarahavet og deler Istanbul på tværs af to kontinenter.
Andre passager former fjerne farvande. Danmarksstrædet mellem Grønland og Island fører koldt arktisk vand ind i Atlanten. Beringstrædet adskiller Rusland fra Alaska og forbinder Stillehavet med Ishavet. Magellanstrædet ved Chiles sydspids tilbyder en beskyttet rute mellem Atlanten og Stillehavet. Drake Passage mellem Chile og Antarktis er kendt som en af de hårdeste søovergange. Cookstrædet deler New Zealands Nordø og Sydø. Yderligere stræder som Taiwanstrædet, Sundastrædet i Indonesien, Mozambique-kanalen mellem Madagaskar og Mozambique, Floridastrædet mellem USA og Cuba eller Dardanellerne i Tyrkiet spiller vigtige roller i regional og international søfart.
Havstræder er blandt de vigtigste søveje i verden. Disse naturlige vandveje mellem landmasser forbinder oceaner og have og muliggør bevægelse af lastskibe, tankskibe og containerskibe. Malaccastrædet mellem Malaysia og Indonesien er en af de travleste ruter for handel mellem Asien og Europa. Hormuzstrædet ved Den Persiske Golf adskiller Iran og Oman og danner en vigtig passage for energitransport. Gibraltarstrædet mellem Spaniens kyst og Marokko åbner Middelhavet mod Atlanten. Bosphorus i Tyrkiet forbinder Sortehavet med Marmarahavet og deler Istanbul på tværs af to kontinenter.
Andre passager former fjerne farvande. Danmarksstrædet mellem Grønland og Island fører koldt arktisk vand ind i Atlanten. Beringstrædet adskiller Rusland fra Alaska og forbinder Stillehavet med Ishavet. Magellanstrædet ved Chiles sydspids tilbyder en beskyttet rute mellem Atlanten og Stillehavet. Drake Passage mellem Chile og Antarktis er kendt som en af de hårdeste søovergange. Cookstrædet deler New Zealands Nordø og Sydø. Yderligere stræder som Taiwanstrædet, Sundastrædet i Indonesien, Mozambique-kanalen mellem Madagaskar og Mozambique, Floridastrædet mellem USA og Cuba eller Dardanellerne i Tyrkiet spiller vigtige roller i regional og international søfart.
Malaccastrædet forbinder Det Indiske Ocean med Det Sydkinesiske Hav og udgør en af verdens travleste sejlruter for international handel. Denne passage mellem Den Malayiske Halvø og Sumatra gør det muligt for handelsskibe, der transporterer varer mellem Asien, Europa og Mellemøsten, at passere. Vandet her er lavt, og passagen er smal, så fartøjer skal navigere langsomt og forsigtigt.
Dette stræde forbinder Den Persiske Golf med Omanbugten og løber mellem den iranske kyst og Musandam-halvøen. Tankskibe passerer her på vej mellem golfens oliefelter og internationale markeder. Vandet er omkring 21 miles (33 kilometer) bredt på det smalleste sted, og sejladsen følger udpegede sejlruter. Kysterne viser klipper og goldt landskab, mens stærke strømme bevæger sig gennem vandet. Trafikken er tæt, med skibe der passerer gennem strædet dag og nat.
Danmarksstrædet er en søvej, der er cirka 280 kilometer (omkring 174 miles) bred mellem Grønland og Island. Denne vandvej forbinder Grønlandshavet med Irmingerhavet og udgør en del af sejlruterne gennem Nordatlanten. Kolde strømme fra Arktis flyder sydpå herigennem, mens varmere atlantisk vand bevæger sig nordpå. Vandet forbliver køligt hele året, og isbjerge driver ofte gennem strædet. Strædet er et af de geografiske træk, der muliggør vandudveksling mellem polare og tempererede zoner.
Magellanstrædet er en vandvej, der forbinder Stillehavet og Atlanterhavet, og løber mellem det sydamerikanske fastland og Ildlandet. Det strækker sig gennem chilensk territorium og giver en beskyttet rute for skibe, der søger at undgå Kap Horn. Passagen snor sig gennem fjorde, kanaler og bugter, omgivet af barske kyster og bjerge. Stærke vinde og skiftende strømme former vandet her. I tidligere århundreder tjente det som en vigtig forbindelse for maritim handel, før Panamakanalen åbnede. I dag bruger fragtskibe og krydstogtskibe stadig denne historiske rute, som tilbyder et alternativ til den stormfulde Drake Passage.
Dette stræde forbinder Middelhavet med Atlanterhavet og skiller Europa fra Afrika. På det smalleste sted ligger der omkring 14 kilometer (9 miles) vand mellem de to kontinenter. Strømmene bevæger sig i to retninger: overfladevandet flyder fra Atlanterhavet ind i Middelhavet, mens det mere salte vand i dybden tager den modsatte vej. Klippevægge og skrænter rejser sig på begge sider, især på den europæiske kyst. Hundredvis af fragtskibe, færger og andre fartøjer passerer her hver dag. Vandet når dybder på omkring 900 meter (3.000 fod) i nogle områder. Vind og bølger former karakteren af denne passage, som i århundreder har været en vigtig rute for handel mellem Middelhavets lande og resten af verden.
Dette stræde forbinder det nordlige Stillehav med Ishavet og adskiller den østlige kyst af Sibirien fra Alaska. Beringstrædet er cirka 85 kilometer (53 miles) bredt og fungerer som en naturlig passage mellem to kontinenter. Om vinteren fryser dele af vandvejen, hvilket begrænser navigationen. Vandet er koldt og ofte oprørt, med stærke strømme og skiftende vinde. Passagen spiller en vigtig rolle i den maritime trafik mellem Stillehavet og det arktiske bassin. Skibe krydser dette stræde hovedsageligt i sommermånederne, hvor isforholdene er mere gunstige. Regionen er tyndt befolket, med små kystsamfund på begge sider af vandet.
Dette stræde forbinder Nordsøen med Den Engelske Kanal og skiller den franske kyst nær Calais fra de hvide klipper ved Dover på den britiske side. Vandet er her kun 21 miles (33 kilometer) bredt med en gennemsnitlig dybde på 148 fod (45 meter). Hundredvis af fragtskibe, færger og fiskerbåde krydser passagen i begge retninger hver dag, hvilket gør det til en af de travleste skibsruter i verden. På klare dage kan man se fra den ene kyst til den anden. Under havbunden løber Kanaltunnelen, som forbinder Frankrig og England.
Bab-el-Mandeb-strædet forbinder Det Røde Hav med Adenbugten og skiller Den Arabiske Halvø fra Afrikas Horn. Denne smalle passage er omkring 20 miles (32 kilometer) bred og fungerer som en skibsroute for lastskibe, der rejser mellem Europa og Asien. Hver dag passerer tankskibe og containerskibe her, lastet med olie, varer og fragt. Kysterne er tørre og klippefyldte med spredte bosættelser langs kysten. Den strategiske beliggenhed gør denne passage til en vigtig korridor for international handel.
Dette stræde mellem Nordøen og Sydøen i New Zealand forbinder Tasmanhavet med Stillehavet og fungerer som en af de vigtigste skibsruter i det sydlige Stillehav. Passagen er cirka 14 miles (22 kilometer) bred og kendt for sine stærke vinde og uforudsigelige strømme, hvilket til tider kan gøre overfarten vanskelig. Færger sejler mellem Wellington og Picton flere gange om dagen og transporterer passagerer, køretøjer og gods mellem de to hovedøer. Den omkringliggende kystlinje er stejl og grøn med små bugter og klipper, der rager op af vandet. Fiskere bruger ofte disse farvande, da de er rige på marint liv. Cookstrædet er opkaldt efter den britiske navigatør James Cook, som kortlagde det i løbet af 1700-tallet. For New Zealands maritime handel og den interne forbindelse mellem øerne har dette stræde stor betydning.
Dette stræde skærer gennem Istanbul i omkring 19 miles (30 kilometer) og skiller Europa fra Asien. Bosporus forbinder Sortehavet med Marmarahavet og udgør en af de vigtigste passager for international søhandel. Langs begge bredder ligger historiske paladser, gamle fæstninger og boligkvarterer langs vandvejen. Færger sejler mellem de to kontinenter hele dagen, mens lastskibe fra hele verden navigerer i det smalle farvand. Strømmen skifter retning afhængigt af dybden, hvilket gør navigation krævende. Fra bredderne ser man moskeer, parker og travle havne, der binder bylivet til den maritime trafik.
Dette stræde forbinder Baffinbugten med Labradorhavet og udgør et vandområde på omkring 360 kilometer (cirka 220 miles) i bredden mellem Grønland og Baffin Island. Området ligger i en region med kolde strømme og drivende is, hvor arktiske vande mødes, og økosystemer i det fjerne nord udvikler sig. Passagen er præget af høje kyster og et sparsomt landskab, der ofte er dækket af is i vintermånederne.
Denne maritime kanal i Det Indiske Ocean adskiller Afrikas østkyst fra Madagaskar over 1600 kilometer. Havstrømme her kan nå hastigheder på 4 knob. Som en af verdens vigtigste søveje fungerer kanalen som en vigtig skibsrutе mellem farvande i det sydlige Afrika og ruter til Asien og Mellemøsten. Handelsskibe krydser regelmæssigt denne passage og bruger den naturlige vandvej til at transportere varer mellem kontinenter.
Dette stræde forbinder Den Mexicanske Golf med Atlanterhavet og ligger mellem Floridahalvøen og Cuba. Vand strømmer gennem denne naturlige kanal over en afstand på omkring 90 miles (150 kilometer) og spiller en væsentlig rolle for skibstrafikken mellem Nordamerika og atlantiske ruter. Floridastrædet ser dagligt passage af fragtskibe, tankskibe og andre handelsskibe, der rejser mellem havne i Golfregionen og internationale markeder.
Hudsonstrædet forbinder Atlanterhavet med Hudson Bay og udgør en af de vigtigste sejlruter i det canadiske Arktis. Dette farvand adskiller Baffin Island fra Quebecs kyst og strækker sig gennem kolde nordlige vande. Skibe passerer her på vej til havne langs Hudson Bay, hvor handelsruter og forsyningslinjer mødes. Vandet er dækket af is det meste af året, hvilket begrænser sejlads til korte perioder i sommermånederne. Strømmene er stærke, og isbjerge driver gennem farvandet, især i foråret og efteråret. Små samfund langs kysterne er afhængige af denne rute for forsyninger og forbindelse til områder længere sydpå. Strædet spiller en central rolle i maritim transport og i historien om udforskningen af Arktis.
Dette stræde forbinder Arafurahavet med Koralhavet og løber mellem den nordlige spids af Australien og den sydlige kyst af Papua Ny Guinea. Torresstrædet er omkring 93 miles (150 kilometer) bredt og er spækket med over 270 øer, hvoraf mange er hjemsted for samfund af Torres Strait-øboere. Området er kendt for sit varme, lavvandede vand, koralrev og rige marine biodiversitet. Fiskefartøjer og mindre skibe bruger denne passage, mens større handelsskibe ofte foretrækker de dybere ruter øst for Australien.
Sundastrædet er en søvej mellem Java og Sumatra, der forbinder Det Indiske Ocean med Javahavet. Denne vandvej gør det muligt for handel og skibsfart at bevæge sig mellem de to farvande. Det ligger i et område med vulkaner, herunder Krakatau, som havde udbrud i det nittende århundrede og ændrede strædets geografi. Handelsskibe og fiskerbåde krydser det regelmæssigt. Vandet fører strømme fra begge sider, og nogle steder bliver strædet snævrere. Kysterne viser tropisk vegetation, små bosættelser og havne, der er vigtige for lokale forbindelser.
Palkstrædet forbinder Mannarbugten med Bengalske Bugt og adskiller Indiens sydøstkyst fra Sri Lanka. Dette farvand er omkring 33 miles (53 kilometer) bredt på det bredeste sted og har lavt vand med spredte sandbanker, der gør passage vanskelig for større fartøjer. Fiskersamfund fra begge lande sejler regelmæssigt i disse farvande og krydser mellem de to kyster. Koralrev og små øer ligger langs denne korridor, som har været en traditionel rute i århundreder.
Dette stræde forbinder Det Japanske Hav med Stillehavet og adskiller de japanske øer Honshu og Hokkaido. Tsugaru-strædet tjener handel mellem de to øer og er en vigtig passage for regional skibsfart. Strædet ligger i et område, hvor kolde strømme fra nord møder varmere vand fra syd, hvilket påvirker det lokale klima og fiskeriet. Færger krydser strædet dagligt og forbinder havnebyer på begge sider. Om vinteren kan isflager forekomme i strædet, mens vandet om sommeren er roligere, og flere skibe passerer.
Dette stræde løber mellem den koreanske halvø og de japanske øer og forbinder Det Østkinesiske Hav med Det Japanske Hav. I århundreder har det været en vigtig rute for maritim handel mellem Asien og Stillehavet. Fragtskibe, lastskibe og fiskerbåde passerer disse farvande dagligt, og de har spillet en central rolle i regionens historie. Strømmene kan være stærke, og vejret skifter ofte. På klare dage kan man se den modsatte kyst fra begge bredder.
Dette stræde mellem Bali og Lombok forbinder Det Indiske Ocean med Javahavet og fungerer som en vigtig vandvej for international skibstrafik. Passagen ligger i et område med vulkanske øer og tropiske farvande, hvor handelsruter og lokale fiskerbåde krydser. Dybt vand gør det muligt for større fartøjer at passere, når de sejler mellem oceanerne.
Dette stræde er en naturlig vandvej, der forbinder Marmarahavet med Det Ægæiske Hav og skiller Europa fra Asien. Det strækker sig 61 kilometer (38 miles) og udgør en central del af handelsruterne, der forbinder Sortehavet med Middelhavet. Skibe har passeret denne historiske passage i århundreder, og dens strategiske beliggenhed gør den til et nøgleelement i international maritim transport. Strømmene er stærke, og den smalle bredde kræver omhyggelig navigation. Langs kysterne ser man små byer, bakker og kystlinjer, der strækker sig på begge sider af vandvejen.
Kattegat er et havområde mellem Danmark og Sverige, der forbinder det åbne vand i Nordsøen med det mere beskyttede område i Østersøen. Dette farvand er 50 til 100 mil bredt og udgør en vigtig rute for handelsskibe, der transporterer varer mellem Nord- og Centraleuropa. Vandet her er mindre salt end Nordsøen, fordi floder fra Østersøområdet bringer ferskvand ind. Små øer ligger spredt i området, og kystbyer på begge sider lever af fiskeri og skibsfart. Færger sejler regelmæssigt mellem danske og svenske havne og forbinder samfund langs kysterne.
Dette farvand ligger mellem Norge og den danske halvø Jylland og udgør en af de vigtigste adgange til Østersøen for international søtransport. Skagerrak forbinder Nordsøen med Kattegat og gør det muligt for handelsskibe at passere mellem Atlanterhavets farvande og Østersøens havne. Vandvejen strækker sig over en betydelig bredde og spiller en central rolle i Nordeuropas maritime økonomi, da den muliggør handelsruter mellem Skandinavien og resten af kontinentet.
Bonifaciostrædet er en smal vandvej mellem Korsika og Sardinien, der forbinder Det Tyrrhenske Hav med det vestlige Middelhav. Denne naturlige passage mellem to store middelhavsøer tillader skibstrafik og handelsruter gennem regionen. Vandet her bevæger sig mellem stejle kalkstensklipper og klippefyldte kyster. Stærke strømme og skiftende vinde former forholdene i dette stræde. Fiskere fra begge øer kender farvandet godt og har brugt det i generationer. Færger krydser strædet dagligt og forbinder havne på begge sider. Passagen fungerer som en vigtig rute for både, der sejler langs Middelhavets kyster. Klart vand og klippefulde omgivelser gør dette stræde til en bemærkelsesværdig del af middelhavssejladsen.
Dette stræde skiller den danske ø Sjælland fra den svenske kyst Skåne og udgør den vigtigste forbindelse mellem Nordsøen og Østersøen. Øresund er omkring 4 kilometer bredt på det smalleste sted og udvider sig til 28 kilometer mod nord. Den gennemsnitlige vanddybde er omkring 10 meter. Tætbefolkede områder ligger på begge sider af strædet, med København på den danske side og Malmö på den svenske side, forbundet af en bro og tunnel, der fører trafik mellem Skandinavien og det kontinentale Europa. Strædet er en travl sejlrute for handel mellem Østersøen og verdenshavene.
Drake Passage forbinder Atlanterhavet med Stillehavet og ligger mellem Kap Horn og Sydshetlandsøerne. Dette stræde adskiller Sydamerika fra Antarktis og strækker sig omkring 1000 kilometer (620 miles). Vandet er kendt for vanskelig navigation, med stærk vind og høje bølger dannet af mødet mellem forskellige havstrømme. Skibe krydser denne rute, når de sejler mod Antarktis, eller når de sejler rundt om det sydamerikanske kontinent.
Dette stræde skiller Taiwan fra det kinesiske fastland og forbinder Det Sydkinesiske Hav med Det Østkinesiske Hav. Taiwanstrædet er omkring 112 miles (180 kilometer) bredt og fungerer som en vigtig sejlrute for internationale skibe. Handelsskibe passerer gennem disse farvande på ruter mellem havne i hele Østasien. Passagen ligger i et område med stærke strømme og skiftende vejrforhold. Fiskere fra begge kystområder har brugt disse farvande i århundreder. Strædet er en af de travleste søveje i verden.
Dette stræde forbinder Det Sydkinesiske Hav med Det Østkinesiske Hav og adskiller Taiwan fra det kinesiske fastland. Formosa Strædet er en af de travleste skibsruter i Asien og fungerer som en vigtig korridor for handel mellem havne i hele Østasien. Fragtskibe, tankskibe og fiskefartøjer krydser disse farvande dagligt. Strømmene her er stærke, og vejrforholdene skifter hurtigt, især i tyfonsæsonen. Langs kysterne ligger tætbefolkede områder med havne, der betjener den maritime trafik.
Dette stræde forbinder Celebeshavet i nord med Javahavet i syd og adskiller øerne Borneo og Sulawesi over en afstand på omkring 600 kilometer (370 miles). Makassarstrædet fungerer som en vigtig transportrute for olie og handelsvarer mellem indonesiske øer og videre. Tankskibe og lastskibe passerer dagligt gennem dette farvand på vej til havne i Sydøstasien.
Malaccastrædet forbinder Det Indiske Ocean med Det Sydkinesiske Hav og udgør en af verdens travleste sejlruter for international handel. Denne passage mellem Den Malayiske Halvø og Sumatra gør det muligt for handelsskibe, der transporterer varer mellem Asien, Europa og Mellemøsten, at passere. Vandet her er lavt, og passagen er smal, så fartøjer skal navigere langsomt og forsigtigt.
Dette stræde forbinder Den Persiske Golf med Omanbugten og løber mellem den iranske kyst og Musandam-halvøen. Tankskibe passerer her på vej mellem golfens oliefelter og internationale markeder. Vandet er omkring 21 miles (33 kilometer) bredt på det smalleste sted, og sejladsen følger udpegede sejlruter. Kysterne viser klipper og goldt landskab, mens stærke strømme bevæger sig gennem vandet. Trafikken er tæt, med skibe der passerer gennem strædet dag og nat.
Danmarksstrædet er en søvej, der er cirka 280 kilometer (omkring 174 miles) bred mellem Grønland og Island. Denne vandvej forbinder Grønlandshavet med Irmingerhavet og udgør en del af sejlruterne gennem Nordatlanten. Kolde strømme fra Arktis flyder sydpå herigennem, mens varmere atlantisk vand bevæger sig nordpå. Vandet forbliver køligt hele året, og isbjerge driver ofte gennem strædet. Strædet er et af de geografiske træk, der muliggør vandudveksling mellem polare og tempererede zoner.
Magellanstrædet er en vandvej, der forbinder Stillehavet og Atlanterhavet, og løber mellem det sydamerikanske fastland og Ildlandet. Det strækker sig gennem chilensk territorium og giver en beskyttet rute for skibe, der søger at undgå Kap Horn. Passagen snor sig gennem fjorde, kanaler og bugter, omgivet af barske kyster og bjerge. Stærke vinde og skiftende strømme former vandet her. I tidligere århundreder tjente det som en vigtig forbindelse for maritim handel, før Panamakanalen åbnede. I dag bruger fragtskibe og krydstogtskibe stadig denne historiske rute, som tilbyder et alternativ til den stormfulde Drake Passage.
Dette stræde forbinder Middelhavet med Atlanterhavet og skiller Europa fra Afrika. På det smalleste sted ligger der omkring 14 kilometer (9 miles) vand mellem de to kontinenter. Strømmene bevæger sig i to retninger: overfladevandet flyder fra Atlanterhavet ind i Middelhavet, mens det mere salte vand i dybden tager den modsatte vej. Klippevægge og skrænter rejser sig på begge sider, især på den europæiske kyst. Hundredvis af fragtskibe, færger og andre fartøjer passerer her hver dag. Vandet når dybder på omkring 900 meter (3.000 fod) i nogle områder. Vind og bølger former karakteren af denne passage, som i århundreder har været en vigtig rute for handel mellem Middelhavets lande og resten af verden.
Dette stræde forbinder det nordlige Stillehav med Ishavet og adskiller den østlige kyst af Sibirien fra Alaska. Beringstrædet er cirka 85 kilometer (53 miles) bredt og fungerer som en naturlig passage mellem to kontinenter. Om vinteren fryser dele af vandvejen, hvilket begrænser navigationen. Vandet er koldt og ofte oprørt, med stærke strømme og skiftende vinde. Passagen spiller en vigtig rolle i den maritime trafik mellem Stillehavet og det arktiske bassin. Skibe krydser dette stræde hovedsageligt i sommermånederne, hvor isforholdene er mere gunstige. Regionen er tyndt befolket, med små kystsamfund på begge sider af vandet.
Dette stræde forbinder Nordsøen med Den Engelske Kanal og skiller den franske kyst nær Calais fra de hvide klipper ved Dover på den britiske side. Vandet er her kun 21 miles (33 kilometer) bredt med en gennemsnitlig dybde på 148 fod (45 meter). Hundredvis af fragtskibe, færger og fiskerbåde krydser passagen i begge retninger hver dag, hvilket gør det til en af de travleste skibsruter i verden. På klare dage kan man se fra den ene kyst til den anden. Under havbunden løber Kanaltunnelen, som forbinder Frankrig og England.
Bab-el-Mandeb-strædet forbinder Det Røde Hav med Adenbugten og skiller Den Arabiske Halvø fra Afrikas Horn. Denne smalle passage er omkring 20 miles (32 kilometer) bred og fungerer som en skibsroute for lastskibe, der rejser mellem Europa og Asien. Hver dag passerer tankskibe og containerskibe her, lastet med olie, varer og fragt. Kysterne er tørre og klippefyldte med spredte bosættelser langs kysten. Den strategiske beliggenhed gør denne passage til en vigtig korridor for international handel.
Dette stræde mellem Nordøen og Sydøen i New Zealand forbinder Tasmanhavet med Stillehavet og fungerer som en af de vigtigste skibsruter i det sydlige Stillehav. Passagen er cirka 14 miles (22 kilometer) bred og kendt for sine stærke vinde og uforudsigelige strømme, hvilket til tider kan gøre overfarten vanskelig. Færger sejler mellem Wellington og Picton flere gange om dagen og transporterer passagerer, køretøjer og gods mellem de to hovedøer. Den omkringliggende kystlinje er stejl og grøn med små bugter og klipper, der rager op af vandet. Fiskere bruger ofte disse farvande, da de er rige på marint liv. Cookstrædet er opkaldt efter den britiske navigatør James Cook, som kortlagde det i løbet af 1700-tallet. For New Zealands maritime handel og den interne forbindelse mellem øerne har dette stræde stor betydning.
Dette stræde skærer gennem Istanbul i omkring 19 miles (30 kilometer) og skiller Europa fra Asien. Bosporus forbinder Sortehavet med Marmarahavet og udgør en af de vigtigste passager for international søhandel. Langs begge bredder ligger historiske paladser, gamle fæstninger og boligkvarterer langs vandvejen. Færger sejler mellem de to kontinenter hele dagen, mens lastskibe fra hele verden navigerer i det smalle farvand. Strømmen skifter retning afhængigt af dybden, hvilket gør navigation krævende. Fra bredderne ser man moskeer, parker og travle havne, der binder bylivet til den maritime trafik.
Dette stræde forbinder Baffinbugten med Labradorhavet og udgør et vandområde på omkring 360 kilometer (cirka 220 miles) i bredden mellem Grønland og Baffin Island. Området ligger i en region med kolde strømme og drivende is, hvor arktiske vande mødes, og økosystemer i det fjerne nord udvikler sig. Passagen er præget af høje kyster og et sparsomt landskab, der ofte er dækket af is i vintermånederne.
Denne maritime kanal i Det Indiske Ocean adskiller Afrikas østkyst fra Madagaskar over 1600 kilometer. Havstrømme her kan nå hastigheder på 4 knob. Som en af verdens vigtigste søveje fungerer kanalen som en vigtig skibsrutе mellem farvande i det sydlige Afrika og ruter til Asien og Mellemøsten. Handelsskibe krydser regelmæssigt denne passage og bruger den naturlige vandvej til at transportere varer mellem kontinenter.
Dette stræde forbinder Den Mexicanske Golf med Atlanterhavet og ligger mellem Floridahalvøen og Cuba. Vand strømmer gennem denne naturlige kanal over en afstand på omkring 90 miles (150 kilometer) og spiller en væsentlig rolle for skibstrafikken mellem Nordamerika og atlantiske ruter. Floridastrædet ser dagligt passage af fragtskibe, tankskibe og andre handelsskibe, der rejser mellem havne i Golfregionen og internationale markeder.
Hudsonstrædet forbinder Atlanterhavet med Hudson Bay og udgør en af de vigtigste sejlruter i det canadiske Arktis. Dette farvand adskiller Baffin Island fra Quebecs kyst og strækker sig gennem kolde nordlige vande. Skibe passerer her på vej til havne langs Hudson Bay, hvor handelsruter og forsyningslinjer mødes. Vandet er dækket af is det meste af året, hvilket begrænser sejlads til korte perioder i sommermånederne. Strømmene er stærke, og isbjerge driver gennem farvandet, især i foråret og efteråret. Små samfund langs kysterne er afhængige af denne rute for forsyninger og forbindelse til områder længere sydpå. Strædet spiller en central rolle i maritim transport og i historien om udforskningen af Arktis.
Dette stræde forbinder Arafurahavet med Koralhavet og løber mellem den nordlige spids af Australien og den sydlige kyst af Papua Ny Guinea. Torresstrædet er omkring 93 miles (150 kilometer) bredt og er spækket med over 270 øer, hvoraf mange er hjemsted for samfund af Torres Strait-øboere. Området er kendt for sit varme, lavvandede vand, koralrev og rige marine biodiversitet. Fiskefartøjer og mindre skibe bruger denne passage, mens større handelsskibe ofte foretrækker de dybere ruter øst for Australien.
Sundastrædet er en søvej mellem Java og Sumatra, der forbinder Det Indiske Ocean med Javahavet. Denne vandvej gør det muligt for handel og skibsfart at bevæge sig mellem de to farvande. Det ligger i et område med vulkaner, herunder Krakatau, som havde udbrud i det nittende århundrede og ændrede strædets geografi. Handelsskibe og fiskerbåde krydser det regelmæssigt. Vandet fører strømme fra begge sider, og nogle steder bliver strædet snævrere. Kysterne viser tropisk vegetation, små bosættelser og havne, der er vigtige for lokale forbindelser.
Palkstrædet forbinder Mannarbugten med Bengalske Bugt og adskiller Indiens sydøstkyst fra Sri Lanka. Dette farvand er omkring 33 miles (53 kilometer) bredt på det bredeste sted og har lavt vand med spredte sandbanker, der gør passage vanskelig for større fartøjer. Fiskersamfund fra begge lande sejler regelmæssigt i disse farvande og krydser mellem de to kyster. Koralrev og små øer ligger langs denne korridor, som har været en traditionel rute i århundreder.
Dette stræde forbinder Det Japanske Hav med Stillehavet og adskiller de japanske øer Honshu og Hokkaido. Tsugaru-strædet tjener handel mellem de to øer og er en vigtig passage for regional skibsfart. Strædet ligger i et område, hvor kolde strømme fra nord møder varmere vand fra syd, hvilket påvirker det lokale klima og fiskeriet. Færger krydser strædet dagligt og forbinder havnebyer på begge sider. Om vinteren kan isflager forekomme i strædet, mens vandet om sommeren er roligere, og flere skibe passerer.
Dette stræde løber mellem den koreanske halvø og de japanske øer og forbinder Det Østkinesiske Hav med Det Japanske Hav. I århundreder har det været en vigtig rute for maritim handel mellem Asien og Stillehavet. Fragtskibe, lastskibe og fiskerbåde passerer disse farvande dagligt, og de har spillet en central rolle i regionens historie. Strømmene kan være stærke, og vejret skifter ofte. På klare dage kan man se den modsatte kyst fra begge bredder.
Dette stræde mellem Bali og Lombok forbinder Det Indiske Ocean med Javahavet og fungerer som en vigtig vandvej for international skibstrafik. Passagen ligger i et område med vulkanske øer og tropiske farvande, hvor handelsruter og lokale fiskerbåde krydser. Dybt vand gør det muligt for større fartøjer at passere, når de sejler mellem oceanerne.
Dette stræde er en naturlig vandvej, der forbinder Marmarahavet med Det Ægæiske Hav og skiller Europa fra Asien. Det strækker sig 61 kilometer (38 miles) og udgør en central del af handelsruterne, der forbinder Sortehavet med Middelhavet. Skibe har passeret denne historiske passage i århundreder, og dens strategiske beliggenhed gør den til et nøgleelement i international maritim transport. Strømmene er stærke, og den smalle bredde kræver omhyggelig navigation. Langs kysterne ser man små byer, bakker og kystlinjer, der strækker sig på begge sider af vandvejen.
Kattegat er et havområde mellem Danmark og Sverige, der forbinder det åbne vand i Nordsøen med det mere beskyttede område i Østersøen. Dette farvand er 50 til 100 mil bredt og udgør en vigtig rute for handelsskibe, der transporterer varer mellem Nord- og Centraleuropa. Vandet her er mindre salt end Nordsøen, fordi floder fra Østersøområdet bringer ferskvand ind. Små øer ligger spredt i området, og kystbyer på begge sider lever af fiskeri og skibsfart. Færger sejler regelmæssigt mellem danske og svenske havne og forbinder samfund langs kysterne.
Dette farvand ligger mellem Norge og den danske halvø Jylland og udgør en af de vigtigste adgange til Østersøen for international søtransport. Skagerrak forbinder Nordsøen med Kattegat og gør det muligt for handelsskibe at passere mellem Atlanterhavets farvande og Østersøens havne. Vandvejen strækker sig over en betydelig bredde og spiller en central rolle i Nordeuropas maritime økonomi, da den muliggør handelsruter mellem Skandinavien og resten af kontinentet.
Bonifaciostrædet er en smal vandvej mellem Korsika og Sardinien, der forbinder Det Tyrrhenske Hav med det vestlige Middelhav. Denne naturlige passage mellem to store middelhavsøer tillader skibstrafik og handelsruter gennem regionen. Vandet her bevæger sig mellem stejle kalkstensklipper og klippefyldte kyster. Stærke strømme og skiftende vinde former forholdene i dette stræde. Fiskere fra begge øer kender farvandet godt og har brugt det i generationer. Færger krydser strædet dagligt og forbinder havne på begge sider. Passagen fungerer som en vigtig rute for både, der sejler langs Middelhavets kyster. Klart vand og klippefulde omgivelser gør dette stræde til en bemærkelsesværdig del af middelhavssejladsen.
Dette stræde skiller den danske ø Sjælland fra den svenske kyst Skåne og udgør den vigtigste forbindelse mellem Nordsøen og Østersøen. Øresund er omkring 4 kilometer bredt på det smalleste sted og udvider sig til 28 kilometer mod nord. Den gennemsnitlige vanddybde er omkring 10 meter. Tætbefolkede områder ligger på begge sider af strædet, med København på den danske side og Malmö på den svenske side, forbundet af en bro og tunnel, der fører trafik mellem Skandinavien og det kontinentale Europa. Strædet er en travl sejlrute for handel mellem Østersøen og verdenshavene.
Drake Passage forbinder Atlanterhavet med Stillehavet og ligger mellem Kap Horn og Sydshetlandsøerne. Dette stræde adskiller Sydamerika fra Antarktis og strækker sig omkring 1000 kilometer (620 miles). Vandet er kendt for vanskelig navigation, med stærk vind og høje bølger dannet af mødet mellem forskellige havstrømme. Skibe krydser denne rute, når de sejler mod Antarktis, eller når de sejler rundt om det sydamerikanske kontinent.
Dette stræde skiller Taiwan fra det kinesiske fastland og forbinder Det Sydkinesiske Hav med Det Østkinesiske Hav. Taiwanstrædet er omkring 112 miles (180 kilometer) bredt og fungerer som en vigtig sejlrute for internationale skibe. Handelsskibe passerer gennem disse farvande på ruter mellem havne i hele Østasien. Passagen ligger i et område med stærke strømme og skiftende vejrforhold. Fiskere fra begge kystområder har brugt disse farvande i århundreder. Strædet er en af de travleste søveje i verden.
Dette stræde forbinder Det Sydkinesiske Hav med Det Østkinesiske Hav og adskiller Taiwan fra det kinesiske fastland. Formosa Strædet er en af de travleste skibsruter i Asien og fungerer som en vigtig korridor for handel mellem havne i hele Østasien. Fragtskibe, tankskibe og fiskefartøjer krydser disse farvande dagligt. Strømmene her er stærke, og vejrforholdene skifter hurtigt, især i tyfonsæsonen. Langs kysterne ligger tætbefolkede områder med havne, der betjener den maritime trafik.
Dette stræde forbinder Celebeshavet i nord med Javahavet i syd og adskiller øerne Borneo og Sulawesi over en afstand på omkring 600 kilometer (370 miles). Makassarstrædet fungerer som en vigtig transportrute for olie og handelsvarer mellem indonesiske øer og videre. Tankskibe og lastskibe passerer dagligt gennem dette farvand på vej til havne i Sydøstasien.
Malaccastrædet forbinder Det Indiske Ocean med Det Sydkinesiske Hav og udgør en af verdens travleste sejlruter for international handel. Denne passage mellem Den Malayiske Halvø og Sumatra gør det muligt for handelsskibe, der transporterer varer mellem Asien, Europa og Mellemøsten, at passere. Vandet her er lavt, og passagen er smal, så fartøjer skal navigere langsomt og forsigtigt.
Dette stræde forbinder Den Persiske Golf med Omanbugten og løber mellem den iranske kyst og Musandam-halvøen. Tankskibe passerer her på vej mellem golfens oliefelter og internationale markeder. Vandet er omkring 21 miles (33 kilometer) bredt på det smalleste sted, og sejladsen følger udpegede sejlruter. Kysterne viser klipper og goldt landskab, mens stærke strømme bevæger sig gennem vandet. Trafikken er tæt, med skibe der passerer gennem strædet dag og nat.
Danmarksstrædet er en søvej, der er cirka 280 kilometer (omkring 174 miles) bred mellem Grønland og Island. Denne vandvej forbinder Grønlandshavet med Irmingerhavet og udgør en del af sejlruterne gennem Nordatlanten. Kolde strømme fra Arktis flyder sydpå herigennem, mens varmere atlantisk vand bevæger sig nordpå. Vandet forbliver køligt hele året, og isbjerge driver ofte gennem strædet. Strædet er et af de geografiske træk, der muliggør vandudveksling mellem polare og tempererede zoner.
Magellanstrædet er en vandvej, der forbinder Stillehavet og Atlanterhavet, og løber mellem det sydamerikanske fastland og Ildlandet. Det strækker sig gennem chilensk territorium og giver en beskyttet rute for skibe, der søger at undgå Kap Horn. Passagen snor sig gennem fjorde, kanaler og bugter, omgivet af barske kyster og bjerge. Stærke vinde og skiftende strømme former vandet her. I tidligere århundreder tjente det som en vigtig forbindelse for maritim handel, før Panamakanalen åbnede. I dag bruger fragtskibe og krydstogtskibe stadig denne historiske rute, som tilbyder et alternativ til den stormfulde Drake Passage.
Dette stræde forbinder Middelhavet med Atlanterhavet og skiller Europa fra Afrika. På det smalleste sted ligger der omkring 14 kilometer (9 miles) vand mellem de to kontinenter. Strømmene bevæger sig i to retninger: overfladevandet flyder fra Atlanterhavet ind i Middelhavet, mens det mere salte vand i dybden tager den modsatte vej. Klippevægge og skrænter rejser sig på begge sider, især på den europæiske kyst. Hundredvis af fragtskibe, færger og andre fartøjer passerer her hver dag. Vandet når dybder på omkring 900 meter (3.000 fod) i nogle områder. Vind og bølger former karakteren af denne passage, som i århundreder har været en vigtig rute for handel mellem Middelhavets lande og resten af verden.
Dette stræde forbinder det nordlige Stillehav med Ishavet og adskiller den østlige kyst af Sibirien fra Alaska. Beringstrædet er cirka 85 kilometer (53 miles) bredt og fungerer som en naturlig passage mellem to kontinenter. Om vinteren fryser dele af vandvejen, hvilket begrænser navigationen. Vandet er koldt og ofte oprørt, med stærke strømme og skiftende vinde. Passagen spiller en vigtig rolle i den maritime trafik mellem Stillehavet og det arktiske bassin. Skibe krydser dette stræde hovedsageligt i sommermånederne, hvor isforholdene er mere gunstige. Regionen er tyndt befolket, med små kystsamfund på begge sider af vandet.
Dette stræde forbinder Nordsøen med Den Engelske Kanal og skiller den franske kyst nær Calais fra de hvide klipper ved Dover på den britiske side. Vandet er her kun 21 miles (33 kilometer) bredt med en gennemsnitlig dybde på 148 fod (45 meter). Hundredvis af fragtskibe, færger og fiskerbåde krydser passagen i begge retninger hver dag, hvilket gør det til en af de travleste skibsruter i verden. På klare dage kan man se fra den ene kyst til den anden. Under havbunden løber Kanaltunnelen, som forbinder Frankrig og England.
Bab-el-Mandeb-strædet forbinder Det Røde Hav med Adenbugten og skiller Den Arabiske Halvø fra Afrikas Horn. Denne smalle passage er omkring 20 miles (32 kilometer) bred og fungerer som en skibsroute for lastskibe, der rejser mellem Europa og Asien. Hver dag passerer tankskibe og containerskibe her, lastet med olie, varer og fragt. Kysterne er tørre og klippefyldte med spredte bosættelser langs kysten. Den strategiske beliggenhed gør denne passage til en vigtig korridor for international handel.
Dette stræde mellem Nordøen og Sydøen i New Zealand forbinder Tasmanhavet med Stillehavet og fungerer som en af de vigtigste skibsruter i det sydlige Stillehav. Passagen er cirka 14 miles (22 kilometer) bred og kendt for sine stærke vinde og uforudsigelige strømme, hvilket til tider kan gøre overfarten vanskelig. Færger sejler mellem Wellington og Picton flere gange om dagen og transporterer passagerer, køretøjer og gods mellem de to hovedøer. Den omkringliggende kystlinje er stejl og grøn med små bugter og klipper, der rager op af vandet. Fiskere bruger ofte disse farvande, da de er rige på marint liv. Cookstrædet er opkaldt efter den britiske navigatør James Cook, som kortlagde det i løbet af 1700-tallet. For New Zealands maritime handel og den interne forbindelse mellem øerne har dette stræde stor betydning.
Dette stræde skærer gennem Istanbul i omkring 19 miles (30 kilometer) og skiller Europa fra Asien. Bosporus forbinder Sortehavet med Marmarahavet og udgør en af de vigtigste passager for international søhandel. Langs begge bredder ligger historiske paladser, gamle fæstninger og boligkvarterer langs vandvejen. Færger sejler mellem de to kontinenter hele dagen, mens lastskibe fra hele verden navigerer i det smalle farvand. Strømmen skifter retning afhængigt af dybden, hvilket gør navigation krævende. Fra bredderne ser man moskeer, parker og travle havne, der binder bylivet til den maritime trafik.
Dette stræde forbinder Baffinbugten med Labradorhavet og udgør et vandområde på omkring 360 kilometer (cirka 220 miles) i bredden mellem Grønland og Baffin Island. Området ligger i en region med kolde strømme og drivende is, hvor arktiske vande mødes, og økosystemer i det fjerne nord udvikler sig. Passagen er præget af høje kyster og et sparsomt landskab, der ofte er dækket af is i vintermånederne.
Denne maritime kanal i Det Indiske Ocean adskiller Afrikas østkyst fra Madagaskar over 1600 kilometer. Havstrømme her kan nå hastigheder på 4 knob. Som en af verdens vigtigste søveje fungerer kanalen som en vigtig skibsrutе mellem farvande i det sydlige Afrika og ruter til Asien og Mellemøsten. Handelsskibe krydser regelmæssigt denne passage og bruger den naturlige vandvej til at transportere varer mellem kontinenter.
Dette stræde forbinder Den Mexicanske Golf med Atlanterhavet og ligger mellem Floridahalvøen og Cuba. Vand strømmer gennem denne naturlige kanal over en afstand på omkring 90 miles (150 kilometer) og spiller en væsentlig rolle for skibstrafikken mellem Nordamerika og atlantiske ruter. Floridastrædet ser dagligt passage af fragtskibe, tankskibe og andre handelsskibe, der rejser mellem havne i Golfregionen og internationale markeder.
Hudsonstrædet forbinder Atlanterhavet med Hudson Bay og udgør en af de vigtigste sejlruter i det canadiske Arktis. Dette farvand adskiller Baffin Island fra Quebecs kyst og strækker sig gennem kolde nordlige vande. Skibe passerer her på vej til havne langs Hudson Bay, hvor handelsruter og forsyningslinjer mødes. Vandet er dækket af is det meste af året, hvilket begrænser sejlads til korte perioder i sommermånederne. Strømmene er stærke, og isbjerge driver gennem farvandet, især i foråret og efteråret. Små samfund langs kysterne er afhængige af denne rute for forsyninger og forbindelse til områder længere sydpå. Strædet spiller en central rolle i maritim transport og i historien om udforskningen af Arktis.
Dette stræde forbinder Arafurahavet med Koralhavet og løber mellem den nordlige spids af Australien og den sydlige kyst af Papua Ny Guinea. Torresstrædet er omkring 93 miles (150 kilometer) bredt og er spækket med over 270 øer, hvoraf mange er hjemsted for samfund af Torres Strait-øboere. Området er kendt for sit varme, lavvandede vand, koralrev og rige marine biodiversitet. Fiskefartøjer og mindre skibe bruger denne passage, mens større handelsskibe ofte foretrækker de dybere ruter øst for Australien.
Sundastrædet er en søvej mellem Java og Sumatra, der forbinder Det Indiske Ocean med Javahavet. Denne vandvej gør det muligt for handel og skibsfart at bevæge sig mellem de to farvande. Det ligger i et område med vulkaner, herunder Krakatau, som havde udbrud i det nittende århundrede og ændrede strædets geografi. Handelsskibe og fiskerbåde krydser det regelmæssigt. Vandet fører strømme fra begge sider, og nogle steder bliver strædet snævrere. Kysterne viser tropisk vegetation, små bosættelser og havne, der er vigtige for lokale forbindelser.
Palkstrædet forbinder Mannarbugten med Bengalske Bugt og adskiller Indiens sydøstkyst fra Sri Lanka. Dette farvand er omkring 33 miles (53 kilometer) bredt på det bredeste sted og har lavt vand med spredte sandbanker, der gør passage vanskelig for større fartøjer. Fiskersamfund fra begge lande sejler regelmæssigt i disse farvande og krydser mellem de to kyster. Koralrev og små øer ligger langs denne korridor, som har været en traditionel rute i århundreder.
Dette stræde forbinder Det Japanske Hav med Stillehavet og adskiller de japanske øer Honshu og Hokkaido. Tsugaru-strædet tjener handel mellem de to øer og er en vigtig passage for regional skibsfart. Strædet ligger i et område, hvor kolde strømme fra nord møder varmere vand fra syd, hvilket påvirker det lokale klima og fiskeriet. Færger krydser strædet dagligt og forbinder havnebyer på begge sider. Om vinteren kan isflager forekomme i strædet, mens vandet om sommeren er roligere, og flere skibe passerer.
Dette stræde løber mellem den koreanske halvø og de japanske øer og forbinder Det Østkinesiske Hav med Det Japanske Hav. I århundreder har det været en vigtig rute for maritim handel mellem Asien og Stillehavet. Fragtskibe, lastskibe og fiskerbåde passerer disse farvande dagligt, og de har spillet en central rolle i regionens historie. Strømmene kan være stærke, og vejret skifter ofte. På klare dage kan man se den modsatte kyst fra begge bredder.
Dette stræde mellem Bali og Lombok forbinder Det Indiske Ocean med Javahavet og fungerer som en vigtig vandvej for international skibstrafik. Passagen ligger i et område med vulkanske øer og tropiske farvande, hvor handelsruter og lokale fiskerbåde krydser. Dybt vand gør det muligt for større fartøjer at passere, når de sejler mellem oceanerne.
Dette stræde er en naturlig vandvej, der forbinder Marmarahavet med Det Ægæiske Hav og skiller Europa fra Asien. Det strækker sig 61 kilometer (38 miles) og udgør en central del af handelsruterne, der forbinder Sortehavet med Middelhavet. Skibe har passeret denne historiske passage i århundreder, og dens strategiske beliggenhed gør den til et nøgleelement i international maritim transport. Strømmene er stærke, og den smalle bredde kræver omhyggelig navigation. Langs kysterne ser man små byer, bakker og kystlinjer, der strækker sig på begge sider af vandvejen.
Kattegat er et havområde mellem Danmark og Sverige, der forbinder det åbne vand i Nordsøen med det mere beskyttede område i Østersøen. Dette farvand er 50 til 100 mil bredt og udgør en vigtig rute for handelsskibe, der transporterer varer mellem Nord- og Centraleuropa. Vandet her er mindre salt end Nordsøen, fordi floder fra Østersøområdet bringer ferskvand ind. Små øer ligger spredt i området, og kystbyer på begge sider lever af fiskeri og skibsfart. Færger sejler regelmæssigt mellem danske og svenske havne og forbinder samfund langs kysterne.
Dette farvand ligger mellem Norge og den danske halvø Jylland og udgør en af de vigtigste adgange til Østersøen for international søtransport. Skagerrak forbinder Nordsøen med Kattegat og gør det muligt for handelsskibe at passere mellem Atlanterhavets farvande og Østersøens havne. Vandvejen strækker sig over en betydelig bredde og spiller en central rolle i Nordeuropas maritime økonomi, da den muliggør handelsruter mellem Skandinavien og resten af kontinentet.
Bonifaciostrædet er en smal vandvej mellem Korsika og Sardinien, der forbinder Det Tyrrhenske Hav med det vestlige Middelhav. Denne naturlige passage mellem to store middelhavsøer tillader skibstrafik og handelsruter gennem regionen. Vandet her bevæger sig mellem stejle kalkstensklipper og klippefyldte kyster. Stærke strømme og skiftende vinde former forholdene i dette stræde. Fiskere fra begge øer kender farvandet godt og har brugt det i generationer. Færger krydser strædet dagligt og forbinder havne på begge sider. Passagen fungerer som en vigtig rute for både, der sejler langs Middelhavets kyster. Klart vand og klippefulde omgivelser gør dette stræde til en bemærkelsesværdig del af middelhavssejladsen.
Dette stræde skiller den danske ø Sjælland fra den svenske kyst Skåne og udgør den vigtigste forbindelse mellem Nordsøen og Østersøen. Øresund er omkring 4 kilometer bredt på det smalleste sted og udvider sig til 28 kilometer mod nord. Den gennemsnitlige vanddybde er omkring 10 meter. Tætbefolkede områder ligger på begge sider af strædet, med København på den danske side og Malmö på den svenske side, forbundet af en bro og tunnel, der fører trafik mellem Skandinavien og det kontinentale Europa. Strædet er en travl sejlrute for handel mellem Østersøen og verdenshavene.
Drake Passage forbinder Atlanterhavet med Stillehavet og ligger mellem Kap Horn og Sydshetlandsøerne. Dette stræde adskiller Sydamerika fra Antarktis og strækker sig omkring 1000 kilometer (620 miles). Vandet er kendt for vanskelig navigation, med stærk vind og høje bølger dannet af mødet mellem forskellige havstrømme. Skibe krydser denne rute, når de sejler mod Antarktis, eller når de sejler rundt om det sydamerikanske kontinent.
Dette stræde skiller Taiwan fra det kinesiske fastland og forbinder Det Sydkinesiske Hav med Det Østkinesiske Hav. Taiwanstrædet er omkring 112 miles (180 kilometer) bredt og fungerer som en vigtig sejlrute for internationale skibe. Handelsskibe passerer gennem disse farvande på ruter mellem havne i hele Østasien. Passagen ligger i et område med stærke strømme og skiftende vejrforhold. Fiskere fra begge kystområder har brugt disse farvande i århundreder. Strædet er en af de travleste søveje i verden.
Dette stræde forbinder Det Sydkinesiske Hav med Det Østkinesiske Hav og adskiller Taiwan fra det kinesiske fastland. Formosa Strædet er en af de travleste skibsruter i Asien og fungerer som en vigtig korridor for handel mellem havne i hele Østasien. Fragtskibe, tankskibe og fiskefartøjer krydser disse farvande dagligt. Strømmene her er stærke, og vejrforholdene skifter hurtigt, især i tyfonsæsonen. Langs kysterne ligger tætbefolkede områder med havne, der betjener den maritime trafik.
Dette stræde forbinder Celebeshavet i nord med Javahavet i syd og adskiller øerne Borneo og Sulawesi over en afstand på omkring 600 kilometer (370 miles). Makassarstrædet fungerer som en vigtig transportrute for olie og handelsvarer mellem indonesiske øer og videre. Tankskibe og lastskibe passerer dagligt gennem dette farvand på vej til havne i Sydøstasien.
