Sibirien, Region i det nordlige Asien, Rusland

Sibirien er en geografisk region, der strækker sig fra Uralbjergene mod øst til Stillehavet over den nordlige del af Asien. Landskabet består af flade sletter langs større floder, bjergkæder i syd, endeløs taiga-skov og arktisk tundra i nord, med permafrostjord og utallige søer og vådområder indimellem.

Den russiske kolonisering af territoriet begyndte i slutningen af 1500-tallet med kosakker, der åbnede handelsruter for pelsværk og grundlagde tidlige bosættelser. I løbet af 1800-tallet blev regionen et sted for eksil for politiske fanger og fungerede senere som stedet for tvangsarbejdslejre gennem hele sovjetperioden.

Oprindelige folk som nenetserne og evenkerne bebor stadig dele af territoriet og udøver rensdyravl og shamanistiske ritualer i fjerntliggende områder. I byer og landsbyer finder du ortodokse kirker side om side med museer dedikeret til straffekolonisystemet og mindet om tvangsarbejdslejre.

Jernbanen fra Moskva til Vladivostok følger den transsibiriske linje, som fører rejsende gennem forskellige klimazoner og tidszoner over flere dage. På grund af de lange afstande er det klogt at planlægge overnatningsstop i større byer som Jekaterinburg, Novosibirsk eller Irkutsk og forberede sig på længere rejseafsnit.

Forskere opdager regelmæssigt perfekt bevarede rester af istidsdyr i den frosne jord, herunder mammutter med intakt væv og pels. Disse fund gør det muligt for forskere at studere genetisk materiale, der er blevet bevaret i tusindvis af år.