Studienhaus Düsseldorf, højhusbygning i Düsseldorf, Tyskland

Studienhaus Düsseldorf var et moderne højhuskompleks i bydelen Unterbilk med et smalt tolv-etagers tårn på cirka 40 meter (130 fod) og en lav polygonal bygning foran med tre foredragssale. Højhuset rummede klasseværelser og et bibliotek, mens stueetagen tilbød offentlige rum, herunder en cafeteria og en stor foyer, med parkering og værksteder placeret nedenunder.

Bygget mellem 1964 og 1967 af arkitekt Bernhard Pfau, blev bygningen designet til at samle forskellige spredte uddannelsesfaciliteter i byen på ét centralt sted. Da Volkshochschule flyttede i slutningen af 1980'erne, begyndte diskussioner om nedrivning, og på trods af at den blev fredet i 1990, blev strukturen revet ned i 1996 og 1997 for at gøre plads til nye byudviklingsprojekter.

Bygningen husede Volkshochschule, en offentlig voksenuddannelsesorganisation, der tilbød klasser og aktiviteter for beboerne. Den fungerede som et socialt mødested, hvor folk fra forskellige baggrunde kom sammen for at lære og deltage i lokalsamfundet.

Bygningen lå på Fürstenwall 5 i bydelen Unterbilk, tæt på Rhinen og inden for nem rækkevidde af byens centrum med offentlig transport. Placeringen var strategisk for at tjene som et vartegn for besøgende, der ankom til byen fra syd, og udnyttede nærheden til havne- og flodområderne.

Et slående træk var en svævende korridor af fuldglas, der snoede sig om den øverste del af højhuset, og som lyste om natten, når den blev oplyst indefra. Dette særprægede designelement gjorde bygningen synlig langvejs fra og symboliserede institutionens åbenhed over for byen og dens beboere.