Tomb of the Julii, Grav i nekropolen, Vatikanstaten.

Juliernes grav, også Mausoleum »M«, er et hvælvet gravkammer i Vatikanets nekropol under Peterskirken. Loftmosaikken, dateret til 266, viser en solgud med strålekrans i vognen blandt gule og gyldne småsten, indrammet af grønne vinstokke med blade og klaser. Til venstre tegner mørke sten en draperet figur og under den et dyr med rytter.

Arbejdere afdækkede dette begravelseskammer ved et tilfælde under byggearbejde nær basilikaen i 1574. Indgangen blev derefter forseglet, hvilket holdt graven skjult for offentligheden i flere århundreder.

Hvælvmosaiikken viser en solgud med glorie i sin vogn, indrammet af vinranker; dette motiv læses i lyset af Joh 15,1 og ikke i sin sædvanlige dionysiske betydning. Andre mosaikker viser Jonas og hvalen, den gode hyrde med et lam og fiskere, hvilket har ført til, at graven tolkes som et tidligkristent hvælv.

Adgang er kun mulig gennem guidede ture i nekropolen organiseret af udgravningskontoret. Antallet af daglige besøgende er strengt begrænset, så forudbestilling anbefales stærkt.

Hvælvmosakken dateres til 266 e.Kr. og regnes for den ældste kendte fremstilling af Kristus i solgudens skikkelse, en tolkning Allen Brent har argumenteret for. Graven blev bygget til Julius Tarpeianus og hans familie, hvilket en nu tabt indskrift over døren fortalte.