Lake Izabal, ferskvandssø i Guatemala

Izabalsøen er Guatemalas største ferskvandslegeme, der strækker sig over den østlige region med et landskab af tæt jungle, små bosættelser og bugter. Vandet forbinder indlandsområder med Rio Dulce, som løber mod Det Caribiske Hav og definerer søens afvandingssystem.

Fortet San Felipe blev bygget i 1652, hvor søen forbinder til Rio Dulce, for at forsvare spanske koloniale handelsruter mod caribiske pirater. Dette fæstningsværk kontrollerede adgangen mellem indlandsområder og kysthavne i kolonitiden.

Q'eqchi'-maya-samfund omkring søen er afhængige af fiskeri som en integreret del af deres kost. Krabben jaiba er en ingrediens i tapado, en typisk ret fra Garifuna-samfundet i Livingston. Borgen San Felipe de Lara, bygget i 1652, kan besøges ved søen.

Søen tilgås bedst med båd, og vandforholdene er roligere i tørkesæsonen, hvor sigtbarheden er bedre for at udforske kystlinjen og bugterne. Lokale fiskerbåde og større fartøjer bruger regelmæssigt vandet som en arbejdstransportrute.

Blandt fangsterne i søen er der en ferskvandshaj og chombimba eller rød mojarra, egnens mest værdsatte fisk, som sælges dyrt på markederne i Izabal. Cholaico-rejen, cirka 30 cm lang med store kløer, er sværere at finde og koster mere end hummer.