High Flux Australian Reactor, Forskningsreaktor i New South Wales, Australien

High Flux Australian Reactor er et forskningsanlæg i New South Wales med en særpræget struktur: en rund, hvidmalet stålbygning med tykke betonkonstruktioner omkring for sikkerhed. Komplekset omfatter reaktorkernen omgivet af afskærmning og kontrolsystemer sammen med mindre strukturer til udstyr og eksperimentelt arbejde.

Anlægget blev bygget i slutningen af 1950'erne og begyndte driften i 1958, hvilket markerede Australiens indtræden i atomforskning. Det blev modelleret efter den britiske DIDO-reaktor og fungerede i næsten 50 år indtil nedlukningen i 2007, hvor den nyere OPAL-reaktor begyndte at operere på samme sted i Lucas Heights.

Reaktoren er kendt som HIFAR, et navn der hurtigt blev synonymt med selve stedet. Besøgende bemærker i dag, hvordan stedet fungerer som en stille påmindelse om Australiens videnskabelige fortid, med sin infrastruktur organiseret omkring sikkerhed og forskningsarbejde.

Stedet ligger i Lucas Heights nær Sydney og er en del af et større forskningskompleks med specialiserede laboratorier og sikkerhedsinfrastruktur. Besøgende skal forvente omfattende sikkerhedsforanstaltninger, tykke vægge og hegn, da anlægget fortsat er strengt kontrolleret på grund af dets karakter.

Reaktoren producerede natrium-24, en radioaktiv sporstof, der muliggjorde banebrydende medicinske anvendelser og hjalp læger med at forstå menneskets fysiologi på nye måder. Denne medicinske fremskridt gjorde anlægget til en mindre kendt nøglebidragyder til moderne diagnostisk medicin.