Nordøen, Ø i New Zealand
Nordøen strækker sig over mere end 113.000 kvadratkilometer og omfatter regnskove, vulkanske plateauer, varme kilder og lange sandstrande langs begge kyster. Det indre skifter mellem bølgende bakker, sletter og bjergkæder, mens kystlinjen løber fra det roligere Stillehav i øst til det mere urolige Tasmanhav i vest.
Polynesiske søfarende nåede disse kyster i det 13. århundrede og etablerede bosættelser længe før europæiske skibe ankom i det 18. århundrede. Den britiske krone overtog formel kontrol efter 1840, hvilket førte til årtiers konflikt med Māori-samfund.
Māori kalder dette landområde Te Ika-a-Māui med henvisning til den legendariske fisk, der blev trukket op af havet af halvguden. De fleste af New Zealands befolkning bor her i dag, og byer som Auckland eller Wellington viser dagligliv formet af både europæiske og polynesiske rødder.
De fleste besøgende flyver til Auckland eller Wellington og lejer en bil for at bevæge sig mellem forskellige regioner. Færger forbinder Wellington med Sydøen og sejler flere gange dagligt i godt vejr.
Tre aktive vulkaner dominerer det centrale plateau og tilhører Stillehavets ildring, der strækker sig tusindvis af kilometer. Nogle søer og vandløb i denne zone forbliver varme hele året på grund af underjordisk varme.
Fællesskabet af nysgerrige rejsende
AroundUs samler tusindvis af udvalgte steder, lokale tips og skjulte perler, som hver dag beriges af 60,000 bidragydere verden over.
