Mauritius, Ø i Det Indiske Ocean, Mauritius

Mauritius er en vulkansk landmasse i Det Indiske Ocean, cirka 45 kilometer lang og 28 kilometer bred, med koralrev, der omkranser dens 160 kilometer lange kystlinje. Det indre består af uddøde vulkanske toppe, skovklædte bakker, sukkerrørsmarker og små floder, der løber ud i lagunerne.

Portugisiske søfarende nåede den ubeboede ø i 1505, før hollandske bosættere etablerede kolonier og indførte sukkerrørsplantager i løbet af 1600-tallet. Senere overtog Frankrig og Storbritannien kontrollen og bragte arbejdere fra Indien, Afrika og Kina til at arbejde på plantagerne.

Øen er hjemsted for efterkommere af indiske, afrikanske, franske og kinesiske migranter, der bevarer deres religiøse praksis, madlavningstraditioner og arkitektoniske stilarter i hverdagen. I byer og landsbyer står templer nær kirker, moskeer ved siden af kreolske huse, og gademarkeder tilbyder krydderier, tekstiler og håndværk fra alle disse samfund.

Besøgende ankommer gennem Sir Seewoosagur Ramgoolam Internationale Lufthavn, som har direkte forbindelser til store byer i Afrika, Asien og Europa. De fleste strande ligger langs vestkysten, mens de sydlige og østlige kyster har grovere bølger og er bedre egnet til vandring.

Den uddøde Dodo-fugl levede kun her, før det sidste kendte eksemplar forsvandt i 1662, hvilket gør dette til det eneste naturlige levested, arten nogensinde har haft. Nogle museer og haver udstiller replikaer og knogler, der minder om den flyveløse fugl.