Casa Central de la Pontificia Universidad Católica de Valparaíso, Historisk monument og universitetsbygning i Valparaíso, Chile

Casa Central ved Pontificia Universidad Católica de Valparaíso er en bygning i fire etager plus en kælderetage, med kvadratisk grundplan, to indre gårde omgivet af gallerier og adskilt af et hævet kapel; en passage under kapellet forbinder de to gårde. Ved indgangen er der en dobbelt marmortrappe, trapper i de fire hjørner og en glaselevator ved hovedindgangen. Kapellet på anden etage har mosaikker og glasmalerier, og Salón de Honor ligger på tredje etage mod Avenida Brasil.

Byggeriet begyndte i 1925 på en grund, der blev ryddet i august, finansieret af søstrene Isabel og Teresa Brown Caces og ledet af Rafael Ariztía Lyon. Arkitekterne Ernesto Urquieta og Gregorio Airola fik opgaven efter en konkurrence; grundstenen blev velsignet den 21. september 1925. Universitetet blev indviet den 25. marts 1928, og komplekset blev erklæret som nationalmonument i 2003.

Salón de Honor på tredje sal, som nås via hovedtrappen i marmor, bruges til ceremonier og akademiske og kulturelle arrangementer, med et galleri på fjerde sal. Kapellet på anden sal er kendt for sine mosaikker og glasmalerier. De to indre gårde og den tidligere cafeteria, nu et multifunktionsrum, er for nylig blevet renoveret.

Bygningen ligger på Avenida Brasil mellem Avenida Argentina og 12 de Febrero i det centrale Valparaíso. Adgang til indvendige rum kan være begrænset, så det er klogt at spørge om åbningstider eller guidede ture på forhånd.

De to indre gårdhaver adskilles af et kapel, der er hævet en etage, og under det forbinder en passage de to gårdhaver. Det oprindelige budget på 1 000 000 pesos de seis peniques voksede til 7 500 000, da Rafael Ariztía Lyon besluttede at bygge et fuldstændigt universitet. Anlægget rummede engang op til 6 000 studerende.