Caroline Island, Koralatol i Kiribati

Caroline Island er en koralatol i Kiribatis Line Islands-gruppe, dannet af omkring 39 små revøer arrangeret i en ring omkring en lav central lagune. Landmasserne hæver sig kun få meter over havet og skaber et komplekst netværk af smalle vandkanaler og koralformationer.

Den portugisiske navigatør Pedro Fernández de Quirós dokumenterede atollen i 1606 under sin Stillehavsrejse og registrerede den som San Bernardo. Stedet blev senere et fokus for videnskabelige ekspeditioner, der studerede koraløkosystemer og stillehavsbosættelsesmønstre.

Øen bevarer arkæologiske spor efter tidlige polynesiske bosættelser, herunder traditionelle stenstrukturer kaldet marae, der blev brugt til ceremonielle sammenkomster.

Besøg kræver forhåndstilladelse fra Kiribatis regeringsmyndigheder, og rejsende bør forberede sig på begrænsede forsyninger og stærk hav vind. Det mest tilgængelige landingssted er gennem et smalt gab i revet ved den sydlige ende af øen.

Atollen fik global opmærksomhed i 1995, da et skift i den internationale datolinje gjorde den til det første beboede sted på Jorden, der gik ind i år 2000. Denne geografiske ændring gjorde den til et symbolsk sted for tidszonejustering og satte kortvarigt verdensomspændende mediedækning fokus på dette fjerne hjørne af Stillehavet.