Se monumenterne omkring dig i ARÅbn kister i appen
Around Us er lavet til din telefon — ret dit kamera mod gaderne, og opdag monumenter og steder omkring dig i augmented reality.Around Us er lavet til din telefon — kister låses op, når du går, udforsker og fotograferer steder i nærheden.
Naturområder i Kasakhstan: nationalparker, bjerge, søer og kløfter
Kasakhstan strækker sig over en imponerende variation af landskaber, fra høje bjerge til vidtstrakte stepper, fra skjulte bjergsøer til brede ørkenområder. Landet beskytter mange naturområder, der viser disse forskelle og giver besøgende mulighed for at opleve steder, der stadig er lidt forandrede. I nationalparkerne og reservaterne kan man gå gennem skove, stå ved stille søer eller udforske kløfter formet gennem tusinder af år.
Blandt de mest besøgte er Charyn-kløften med sine røde klippevægge, Burabay Nationalpark med sine fyrreskove og granitblokke, og Store Almaty-sø, der ligger i en smal dal i over 2500 meters højde. Kaindy-søen er kendt for sine nedsænkede træer, hvis stammer stadig rager op af vandet. I de sydlige regioner finder man Aksu-Zhabagly, landets ældste naturreservat, mens bjerget Belukha, det højeste punkt i Altaj-bjergkæden, ligger på grænsen til Rusland i øst. Hvert af disse steder giver sit eget billede af, hvordan naturen ser ud i denne del af Centralasien.
Naturområder i Kasakhstan: nationalparker, bjerge, søer og kløfter
Kasakhstan strækker sig over en imponerende variation af landskaber, fra høje bjerge til vidtstrakte stepper, fra skjulte bjergsøer til brede ørkenområder. Landet beskytter mange naturområder, der viser disse forskelle og giver besøgende mulighed for at opleve steder, der stadig er lidt forandrede. I nationalparkerne og reservaterne kan man gå gennem skove, stå ved stille søer eller udforske kløfter formet gennem tusinder af år.
Blandt de mest besøgte er Charyn-kløften med sine røde klippevægge, Burabay Nationalpark med sine fyrreskove og granitblokke, og Store Almaty-sø, der ligger i en smal dal i over 2500 meters højde. Kaindy-søen er kendt for sine nedsænkede træer, hvis stammer stadig rager op af vandet. I de sydlige regioner finder man Aksu-Zhabagly, landets ældste naturreservat, mens bjerget Belukha, det højeste punkt i Altaj-bjergkæden, ligger på grænsen til Rusland i øst. Hvert af disse steder giver sit eget billede af, hvordan naturen ser ud i denne del af Centralasien.
Denne nationalpark ligger i et område med skov og stille søer, mellem granitklipper og skovklædte højder. Stierne snor sig gennem fyrreskove, hvor lyset falder mellem stammerne og spejler sig i vandet. Vandrere følger stierne langs bredderne og op på bakkerne, hvorfra udsigten åbner sig over søerne og de omkringliggende skove. Om sommeren kommer familier for at svømme og gå, mens træernes farver skifter om efteråret. Luften er tør og klar, og stilheden brydes kun af fuglesang og løvets raslen.
Denne naturlige reservoir i Trans-Ili Alatau-bjergene er blandt Kasakhstans naturlige skønheder og blev dannet af smeltende gletsjere. Vandet forbliver nær frysepunktet hele året. Omgivelserne består af stejle skråninger og nåleskove, der når ned til bredden. Om sommeren skinner overfladen turkisblå, mens den om vinteren ofte fryser til. Søen ligger i omkring 8.200 fod (2.500 m) og får vand fra tre strømme, der løber ned fra de omkringliggende toppe. Vejen dertil snoer sig gennem sving og giver udsigt over dalen nedenfor.
Denne klit rejser sig over 150 meter (490 fod) op i himlen i Altyn-Emel Nationalpark og frembringer lyde, når vinden bevæger sig gennem sandet. Fænomenet opstår gennem friktion mellem sandkorn, som skaber forskellige toner afhængigt af vindstyrken og hvor tørt materialet er. Klatreturen fører gennem fint, lyst sand, der skifter under fødderne og udløser små laviner ved hvert skridt. Fra toppen strækker udsigten sig over det åbne steppelandskab og fjerne bjerge. Tidligt om morgenen eller sent om eftermiddagen, når temperaturen falder, bliver det akustiske fænomen mest mærkbart.
Denne kløft blev dannet for omkring 12 millioner år siden af sedimentære bjergarter og strækker sig 154 kilometer gennem det kasakhiske landskab. Stejle klippevægge falder brat og skaber en labyrint af smalle kløfter og åbne dale. Vinden har formet klipperne til mærkelige former gennem tusinder af år. Nogle sektioner ligner tårne eller søjler. I bunden løber floden Charyn gennem stenen. Farverne skifter fra grå til rød til gullige toner, afhængigt af tidspunktet på dagen og lyset. Om sommeren kan det blive meget varmt her, mens vinternætterne bliver kolde. Når du går gennem denne kløft, ser du lag fra forskellige geologiske tidsaldre.
Burhan-Bulak Kaskade er et vandfald i Dzhungarsky Alatau, der hører til Kasakhstans naturlige skatte. Vandet falder omkring 367 fod (112 meter) over tre niveauer. Vandfaldet ligger i et bjergområde formet af stejle skråninger og klippevægge. Kaskaden får vand fra smeltevand fra højere områder. Besøgende når dette sted ad stier, der passerer gennem skove og åbne bjergskråninger. Omgivelserne er stille, og lyden af faldende vand kan høres på afstand.
Dette bjerg rejser sig til 4.506 meter (14.783 fod) og udgør det højeste punkt i Altaj-bjergkæden. De to hovedtoppe af Belukha er dækket af sne hele året, og gletsjere strækker sig over de øvre skråninger. Klippen fremstår i lysegrå toner, og vegetationen strækker sig til mellemhøjder, hvor nåleskove gradvist viger for alpine enge. Vandrere når base camps efter at have gået i flere dage gennem dale skåret af floder. Luften bliver tyndere, når man klatrer højere op, og temperaturen falder mærkbart. Dette sted tilhører de beskyttede naturområder i Kasakhstan, hvor vilde dyr som ibex og ørne lever. Landskabet skifter mellem stejle klippeflader og blidere skråninger, hvor snemarker smelter om sommeren og danner vandløb.
Denne sø ligger i 1449 meters højde, skjult mellem skovklædte skråninger i den østlige del af landet, hvor et beskyttet område huser sjældne fisk og fuglearter. Omgivelserne består af nåleskov, der når ned til bredden. Det klare vand spejler de omkringliggende bjergkæder. Lystfiskere og vandrere kommer her for at nyde roen. Søen er blandt Kasakhstans naturlige skønheder og viser mangfoldigheden af landskaber i denne region.
Denne bjergsø ligger i 1818 meters højde i en dal i Tian Shan. Vandet spejler granskovene, der kant er dens bredder. Søen er en del af et system af tre gletsjersøer og fungerer som udgangspunkt for vandreture ind i de omkringliggende bjergområder. Stier snor sig gennem tætte nåleskove, mens søens klare vand spejler toppene på de nærliggende bjerge. Fiskere kommer her, og om sommeren camperer besøgende langs bredderne.
Dette naturreservat begyndte i 1926 og var det første af sin slags i Centralasien. Det dækker bjerge, skove og stepper i de sydlige dele af Tian Shan-bjergkæden. Sneleoparder, bjørne og ibex lever her. Landskabet skifter fra tørre dale til toppe, der rejser sig over 13000 fod (4000 meter). Forårsblomster dækker skråningerne, mens floder skærer gennem dybe kløfter. Vandrere følger gamle stier gennem enebærskove.
Denne bjergsø ligger i en højde af 5775 fod (1760 meter) i Trans-Ili Alatau-bjergkæden og strækker sig 1,1 mil (1,8 kilometer). Vandet fylder en dal mellem skovklædte skråninger, hvor grantræer og enebærbuske står langs bredderne. Området tiltrækker besøgende, der går langs stier nær vandet og ser på bjerglandskabet. Den naturlige skønhed på dette sted i Almaty-regionen tiltrækker folk, der søger frisk luft og udsigt til toppene.
Denne nationalpark beskytter omkring 149.000 hektar (368.000 acres) bjergterræn i Tien Shan-bjergkæden. Landskabet skifter fra stejle klippeskråninger til skovklædte dale, hvor flere floder løber. Vilde dyr som sneleoparder og ibex lever i de højere områder. Stier fører gennem forskellige vegetationzoner, fra enebærskove til alpine enge. Parken ligger nær grænsen til Usbekistan og er fortsat et af Kasakhstans mindre udviklede beskyttelsesområder.
Denne sø har et usædvanligt træk: den vestlige halvdel indeholder ferskvand, mens den østlige halvdel indeholder saltvand. Balkhashsøen strækker sig 614 kilometer og ligger i et fjernt steppelandskab, hvor den giver levested for vandfugle og fisk. De to halvdele er adskilt af et smalt stræde, der forhindrer de forskellige vande i at blande sig fuldstændigt. Bredderne er for det meste lavvandede og dækket af siv, mens sandstrande kan findes nogle steder.
Denne nationalpark dækker omkring 400 hektar (cirka 1,5 kvadratmil) skovklædte bakker i Akmola-regionen. Besøgende kan gå langs stier, der fører gennem områder, hvor maralhjorte, bisoner og rådyr strejfer omkring. Landskabet skifter mellem skov, åbne enge og blide skråninger. Området er stille og uudviklet, med udsigtspunkter langs stierne, der giver glimt af dyrelivet.
Denne bjergsø ligger i Kolsai Lakes National Park og blev dannet, efter et jordskred fyldte dalen nedenfor. Under vandoverfladen står stammerne af nedsænkede grantræer stadig og rejser sig som blege master fra dybet. Vandet lyser i kolde turkise toner, der skifter med lyset. Omkring søen vokser nåletræer på stenet grund. Om sommeren forbliver vandet koldt, og om vinteren fryser overfladen til. Kaindy-søen hører til Kasakhstans naturlige skønheder og viser, hvordan landskaber kan forandre sig gennem geologiske begivenheder.
Tengiz-søen ligger i det nordlige Kasakhstan og dækker omkring 1590 kvadratkilometer saltvand. Under trækket stopper mere end 300.000 flamingoer her, hvilket gør denne sø til et markant træk blandt Kasakhstans naturlige skønheder. De lave bredder og det salte vand skaber forhold, der tiltrækker disse fugle og giver dem føde. Besøgende oplever det åbne landskab og ser flamingoerne samle sig i store grupper langs vandet.
Denne sø ligger mellem Kasakhstan og Usbekistan. Siden 1960 er dens areal skrumpet med 90 procent, da floder blev ledt andre steder hen. Vandet trak sig tilbage og efterlod tørre flader, hvor bølger engang bevægede sig. Både hviler på sandet, langt fra enhver kyst. Regionen viser, hvordan landskaber kan ændre sig, når vand forsvinder. Nogle dele holder stadig vand, andre er blevet til saltflader. Luften lugter af salt, og vinden bærer fint støv over landet.
Dette naturreservat ligger i bjergene i det nordlige Kasakhstan og beskytter fire søer, granitfremspring og fyrreskove. Terrænet skifter mellem skovklædte skråninger og åbne plateauer, hvor klippeformationer rejser sig i afrundede former fra jorden. Stier snor sig gennem træerne og fører til bredderne. Planter, der kun vokser i denne region, har tilpasset sig det tørre klima og trives blandt klipper og jord.
Denne nationalpark dækker skovklædte bjerge og åbne højland i den østlige del af landet. Fyrretræer vokser mellem granitblokke, der rejser sig til afrundede toppe. Søer ligger i dale, omgivet af skov. Stier fører gennem forskellige landskaber, fra tæt grønt til klippefyldte skråninger. Vilde dyr lever i skovene og bjergene, beskyttet mod menneskelig bosættelse.
Denne nationalpark strækker sig over mere end 180.000 acres i det nordlige Kasakhstan og beskytter klippeformationer, fyrreskove og ferskvandssøer. Landskabet kombinerer skovklædte områder med åbne rum, hvor mange fuglearter lever. Vandrestier fører gennem de skovklædte skråninger og langs søernes bredder. I foråret og sommeren yngler forskellige arter her, mens nåletræerne om efteråret danner en kontrast til de gule græsser.
Denne nationalpark strækker sig over Zhongar-bjergene i det sydøstlige Kasakhstan og beskytter et bjerglandskab med gletsjere, skove og højtliggende enge. Terrænet skifter mellem dybe dale og toppe, der når over 13000 fod (4000 meter). Vegetationen varierer meget med højden: lavere zoner har løvtræer og nåletræer, mens højere områder domineres af alpine græsmarker og klippeområder. Området ligger ved grænsen mellem forskellige klimazoner, hvilket forklarer mangfoldigheden af arter. Stenbukke, murmeldyr og forskellige rovfugle ses ofte. Dale bliver grønne om sommeren, mens højere områder forbliver snedækkede selv i juli. Vandrere oplever varieret natur her og bevæger sig mellem enge, klippeformationer og gletsjerfelter.
Denne nationalpark dækker 200.000 hektar (cirka 490.000 acres) langs den nordlige side af Tian Shan-bjergene og kombinerer gletsjere med store nåleskove. Det beskyttede område ligger nær Almaty og udgør en del af Kasakhstans naturlandskaber. Højderne spænder fra dale til toppe og skaber forskellige klimazoner og økosystemer. Stier fører gennem skovklædte skråninger, forbi bjergbække og til udsigtspunkter.
Katon-Karagay Nationalpark strækker sig over de østlige skråninger af Altaj-bjergene og dækker dale, bjergsider og høje plateauer. Dette beskyttede område bevarer store lærkeskove, der bliver gyldne om efteråret, sammen med alpine enge, der blomstrer med vilde blomster om sommeren. Landskabet skifter mellem tæt skov og åbne områder, hvor hyrder græsser deres dyr. Højere områder afslører sneklædte toppe, der forbliver hvide hele året. Vandrestier fører gennem forskellige vegetationzoner, fra floddale til bjergkamme. Lokale samfund bruger traditionelle ruter gennem området, og parken er hjemsted for forskelligt dyreliv, herunder rovfugle og hovdyr.
Disse sedimentære bjergarter stammer fra for 400 millioner år siden. Erosion har blotlagt lag af røde, gule og hvide mineraler på skråningerne. Farverne skifter med sollyset og tiden på dagen. Besøgende går mellem bjergarterne og iagttager geologiske processer, der har udspillet sig gennem millioner af år. Landskabet viser tydeligt forskellige perioder i Jordens historie.
Dette naturreservat dækker 65000 hektar omkring Alakol-søen og fungerer som rasteplads for trækfugle, der rejser mellem Sibirien og Sydasien. Søen ligger i et tørt bassin omgivet af steppe og lave bakker. I foråret og efteråret samles flokke af vandfugle her, herunder pelikaner, skarver og måger. Bredderne er delvist sandede, delvist dækket af siv, og vandet skifter farve fra lyseblåt til turkis afhængigt af lyset. Plantelivet har tilpasset sig det kontinentale klima med varme somre og kolde vintre. Nogle arter vokser kun i denne region og har tilpasset sig de salte jorde gennem tusinder af år. Reservatet beskytter disse levesteder og giver besøgende mulighed for at se fugle på tæt hold, især i træksæsonerne.
Denne nationalpark ligger i et område med skov og stille søer, mellem granitklipper og skovklædte højder. Stierne snor sig gennem fyrreskove, hvor lyset falder mellem stammerne og spejler sig i vandet. Vandrere følger stierne langs bredderne og op på bakkerne, hvorfra udsigten åbner sig over søerne og de omkringliggende skove. Om sommeren kommer familier for at svømme og gå, mens træernes farver skifter om efteråret. Luften er tør og klar, og stilheden brydes kun af fuglesang og løvets raslen.
Denne naturlige reservoir i Trans-Ili Alatau-bjergene er blandt Kasakhstans naturlige skønheder og blev dannet af smeltende gletsjere. Vandet forbliver nær frysepunktet hele året. Omgivelserne består af stejle skråninger og nåleskove, der når ned til bredden. Om sommeren skinner overfladen turkisblå, mens den om vinteren ofte fryser til. Søen ligger i omkring 8.200 fod (2.500 m) og får vand fra tre strømme, der løber ned fra de omkringliggende toppe. Vejen dertil snoer sig gennem sving og giver udsigt over dalen nedenfor.
Denne klit rejser sig over 150 meter (490 fod) op i himlen i Altyn-Emel Nationalpark og frembringer lyde, når vinden bevæger sig gennem sandet. Fænomenet opstår gennem friktion mellem sandkorn, som skaber forskellige toner afhængigt af vindstyrken og hvor tørt materialet er. Klatreturen fører gennem fint, lyst sand, der skifter under fødderne og udløser små laviner ved hvert skridt. Fra toppen strækker udsigten sig over det åbne steppelandskab og fjerne bjerge. Tidligt om morgenen eller sent om eftermiddagen, når temperaturen falder, bliver det akustiske fænomen mest mærkbart.
Denne kløft blev dannet for omkring 12 millioner år siden af sedimentære bjergarter og strækker sig 154 kilometer gennem det kasakhiske landskab. Stejle klippevægge falder brat og skaber en labyrint af smalle kløfter og åbne dale. Vinden har formet klipperne til mærkelige former gennem tusinder af år. Nogle sektioner ligner tårne eller søjler. I bunden løber floden Charyn gennem stenen. Farverne skifter fra grå til rød til gullige toner, afhængigt af tidspunktet på dagen og lyset. Om sommeren kan det blive meget varmt her, mens vinternætterne bliver kolde. Når du går gennem denne kløft, ser du lag fra forskellige geologiske tidsaldre.
Burhan-Bulak Kaskade er et vandfald i Dzhungarsky Alatau, der hører til Kasakhstans naturlige skatte. Vandet falder omkring 367 fod (112 meter) over tre niveauer. Vandfaldet ligger i et bjergområde formet af stejle skråninger og klippevægge. Kaskaden får vand fra smeltevand fra højere områder. Besøgende når dette sted ad stier, der passerer gennem skove og åbne bjergskråninger. Omgivelserne er stille, og lyden af faldende vand kan høres på afstand.
Dette bjerg rejser sig til 4.506 meter (14.783 fod) og udgør det højeste punkt i Altaj-bjergkæden. De to hovedtoppe af Belukha er dækket af sne hele året, og gletsjere strækker sig over de øvre skråninger. Klippen fremstår i lysegrå toner, og vegetationen strækker sig til mellemhøjder, hvor nåleskove gradvist viger for alpine enge. Vandrere når base camps efter at have gået i flere dage gennem dale skåret af floder. Luften bliver tyndere, når man klatrer højere op, og temperaturen falder mærkbart. Dette sted tilhører de beskyttede naturområder i Kasakhstan, hvor vilde dyr som ibex og ørne lever. Landskabet skifter mellem stejle klippeflader og blidere skråninger, hvor snemarker smelter om sommeren og danner vandløb.
Denne sø ligger i 1449 meters højde, skjult mellem skovklædte skråninger i den østlige del af landet, hvor et beskyttet område huser sjældne fisk og fuglearter. Omgivelserne består af nåleskov, der når ned til bredden. Det klare vand spejler de omkringliggende bjergkæder. Lystfiskere og vandrere kommer her for at nyde roen. Søen er blandt Kasakhstans naturlige skønheder og viser mangfoldigheden af landskaber i denne region.
Denne bjergsø ligger i 1818 meters højde i en dal i Tian Shan. Vandet spejler granskovene, der kant er dens bredder. Søen er en del af et system af tre gletsjersøer og fungerer som udgangspunkt for vandreture ind i de omkringliggende bjergområder. Stier snor sig gennem tætte nåleskove, mens søens klare vand spejler toppene på de nærliggende bjerge. Fiskere kommer her, og om sommeren camperer besøgende langs bredderne.
Dette naturreservat begyndte i 1926 og var det første af sin slags i Centralasien. Det dækker bjerge, skove og stepper i de sydlige dele af Tian Shan-bjergkæden. Sneleoparder, bjørne og ibex lever her. Landskabet skifter fra tørre dale til toppe, der rejser sig over 13000 fod (4000 meter). Forårsblomster dækker skråningerne, mens floder skærer gennem dybe kløfter. Vandrere følger gamle stier gennem enebærskove.
Denne bjergsø ligger i en højde af 5775 fod (1760 meter) i Trans-Ili Alatau-bjergkæden og strækker sig 1,1 mil (1,8 kilometer). Vandet fylder en dal mellem skovklædte skråninger, hvor grantræer og enebærbuske står langs bredderne. Området tiltrækker besøgende, der går langs stier nær vandet og ser på bjerglandskabet. Den naturlige skønhed på dette sted i Almaty-regionen tiltrækker folk, der søger frisk luft og udsigt til toppene.
Denne nationalpark beskytter omkring 149.000 hektar (368.000 acres) bjergterræn i Tien Shan-bjergkæden. Landskabet skifter fra stejle klippeskråninger til skovklædte dale, hvor flere floder løber. Vilde dyr som sneleoparder og ibex lever i de højere områder. Stier fører gennem forskellige vegetationzoner, fra enebærskove til alpine enge. Parken ligger nær grænsen til Usbekistan og er fortsat et af Kasakhstans mindre udviklede beskyttelsesområder.
Denne sø har et usædvanligt træk: den vestlige halvdel indeholder ferskvand, mens den østlige halvdel indeholder saltvand. Balkhashsøen strækker sig 614 kilometer og ligger i et fjernt steppelandskab, hvor den giver levested for vandfugle og fisk. De to halvdele er adskilt af et smalt stræde, der forhindrer de forskellige vande i at blande sig fuldstændigt. Bredderne er for det meste lavvandede og dækket af siv, mens sandstrande kan findes nogle steder.
Denne nationalpark dækker omkring 400 hektar (cirka 1,5 kvadratmil) skovklædte bakker i Akmola-regionen. Besøgende kan gå langs stier, der fører gennem områder, hvor maralhjorte, bisoner og rådyr strejfer omkring. Landskabet skifter mellem skov, åbne enge og blide skråninger. Området er stille og uudviklet, med udsigtspunkter langs stierne, der giver glimt af dyrelivet.
Denne bjergsø ligger i Kolsai Lakes National Park og blev dannet, efter et jordskred fyldte dalen nedenfor. Under vandoverfladen står stammerne af nedsænkede grantræer stadig og rejser sig som blege master fra dybet. Vandet lyser i kolde turkise toner, der skifter med lyset. Omkring søen vokser nåletræer på stenet grund. Om sommeren forbliver vandet koldt, og om vinteren fryser overfladen til. Kaindy-søen hører til Kasakhstans naturlige skønheder og viser, hvordan landskaber kan forandre sig gennem geologiske begivenheder.
Tengiz-søen ligger i det nordlige Kasakhstan og dækker omkring 1590 kvadratkilometer saltvand. Under trækket stopper mere end 300.000 flamingoer her, hvilket gør denne sø til et markant træk blandt Kasakhstans naturlige skønheder. De lave bredder og det salte vand skaber forhold, der tiltrækker disse fugle og giver dem føde. Besøgende oplever det åbne landskab og ser flamingoerne samle sig i store grupper langs vandet.
Denne sø ligger mellem Kasakhstan og Usbekistan. Siden 1960 er dens areal skrumpet med 90 procent, da floder blev ledt andre steder hen. Vandet trak sig tilbage og efterlod tørre flader, hvor bølger engang bevægede sig. Både hviler på sandet, langt fra enhver kyst. Regionen viser, hvordan landskaber kan ændre sig, når vand forsvinder. Nogle dele holder stadig vand, andre er blevet til saltflader. Luften lugter af salt, og vinden bærer fint støv over landet.
Dette naturreservat ligger i bjergene i det nordlige Kasakhstan og beskytter fire søer, granitfremspring og fyrreskove. Terrænet skifter mellem skovklædte skråninger og åbne plateauer, hvor klippeformationer rejser sig i afrundede former fra jorden. Stier snor sig gennem træerne og fører til bredderne. Planter, der kun vokser i denne region, har tilpasset sig det tørre klima og trives blandt klipper og jord.
Denne nationalpark dækker skovklædte bjerge og åbne højland i den østlige del af landet. Fyrretræer vokser mellem granitblokke, der rejser sig til afrundede toppe. Søer ligger i dale, omgivet af skov. Stier fører gennem forskellige landskaber, fra tæt grønt til klippefyldte skråninger. Vilde dyr lever i skovene og bjergene, beskyttet mod menneskelig bosættelse.
Denne nationalpark strækker sig over mere end 180.000 acres i det nordlige Kasakhstan og beskytter klippeformationer, fyrreskove og ferskvandssøer. Landskabet kombinerer skovklædte områder med åbne rum, hvor mange fuglearter lever. Vandrestier fører gennem de skovklædte skråninger og langs søernes bredder. I foråret og sommeren yngler forskellige arter her, mens nåletræerne om efteråret danner en kontrast til de gule græsser.
Denne nationalpark strækker sig over Zhongar-bjergene i det sydøstlige Kasakhstan og beskytter et bjerglandskab med gletsjere, skove og højtliggende enge. Terrænet skifter mellem dybe dale og toppe, der når over 13000 fod (4000 meter). Vegetationen varierer meget med højden: lavere zoner har løvtræer og nåletræer, mens højere områder domineres af alpine græsmarker og klippeområder. Området ligger ved grænsen mellem forskellige klimazoner, hvilket forklarer mangfoldigheden af arter. Stenbukke, murmeldyr og forskellige rovfugle ses ofte. Dale bliver grønne om sommeren, mens højere områder forbliver snedækkede selv i juli. Vandrere oplever varieret natur her og bevæger sig mellem enge, klippeformationer og gletsjerfelter.
Denne nationalpark dækker 200.000 hektar (cirka 490.000 acres) langs den nordlige side af Tian Shan-bjergene og kombinerer gletsjere med store nåleskove. Det beskyttede område ligger nær Almaty og udgør en del af Kasakhstans naturlandskaber. Højderne spænder fra dale til toppe og skaber forskellige klimazoner og økosystemer. Stier fører gennem skovklædte skråninger, forbi bjergbække og til udsigtspunkter.
Katon-Karagay Nationalpark strækker sig over de østlige skråninger af Altaj-bjergene og dækker dale, bjergsider og høje plateauer. Dette beskyttede område bevarer store lærkeskove, der bliver gyldne om efteråret, sammen med alpine enge, der blomstrer med vilde blomster om sommeren. Landskabet skifter mellem tæt skov og åbne områder, hvor hyrder græsser deres dyr. Højere områder afslører sneklædte toppe, der forbliver hvide hele året. Vandrestier fører gennem forskellige vegetationzoner, fra floddale til bjergkamme. Lokale samfund bruger traditionelle ruter gennem området, og parken er hjemsted for forskelligt dyreliv, herunder rovfugle og hovdyr.
Disse sedimentære bjergarter stammer fra for 400 millioner år siden. Erosion har blotlagt lag af røde, gule og hvide mineraler på skråningerne. Farverne skifter med sollyset og tiden på dagen. Besøgende går mellem bjergarterne og iagttager geologiske processer, der har udspillet sig gennem millioner af år. Landskabet viser tydeligt forskellige perioder i Jordens historie.
Dette naturreservat dækker 65000 hektar omkring Alakol-søen og fungerer som rasteplads for trækfugle, der rejser mellem Sibirien og Sydasien. Søen ligger i et tørt bassin omgivet af steppe og lave bakker. I foråret og efteråret samles flokke af vandfugle her, herunder pelikaner, skarver og måger. Bredderne er delvist sandede, delvist dækket af siv, og vandet skifter farve fra lyseblåt til turkis afhængigt af lyset. Plantelivet har tilpasset sig det kontinentale klima med varme somre og kolde vintre. Nogle arter vokser kun i denne region og har tilpasset sig de salte jorde gennem tusinder af år. Reservatet beskytter disse levesteder og giver besøgende mulighed for at se fugle på tæt hold, især i træksæsonerne.
Denne nationalpark ligger i et område med skov og stille søer, mellem granitklipper og skovklædte højder. Stierne snor sig gennem fyrreskove, hvor lyset falder mellem stammerne og spejler sig i vandet. Vandrere følger stierne langs bredderne og op på bakkerne, hvorfra udsigten åbner sig over søerne og de omkringliggende skove. Om sommeren kommer familier for at svømme og gå, mens træernes farver skifter om efteråret. Luften er tør og klar, og stilheden brydes kun af fuglesang og løvets raslen.
Denne naturlige reservoir i Trans-Ili Alatau-bjergene er blandt Kasakhstans naturlige skønheder og blev dannet af smeltende gletsjere. Vandet forbliver nær frysepunktet hele året. Omgivelserne består af stejle skråninger og nåleskove, der når ned til bredden. Om sommeren skinner overfladen turkisblå, mens den om vinteren ofte fryser til. Søen ligger i omkring 8.200 fod (2.500 m) og får vand fra tre strømme, der løber ned fra de omkringliggende toppe. Vejen dertil snoer sig gennem sving og giver udsigt over dalen nedenfor.
Denne klit rejser sig over 150 meter (490 fod) op i himlen i Altyn-Emel Nationalpark og frembringer lyde, når vinden bevæger sig gennem sandet. Fænomenet opstår gennem friktion mellem sandkorn, som skaber forskellige toner afhængigt af vindstyrken og hvor tørt materialet er. Klatreturen fører gennem fint, lyst sand, der skifter under fødderne og udløser små laviner ved hvert skridt. Fra toppen strækker udsigten sig over det åbne steppelandskab og fjerne bjerge. Tidligt om morgenen eller sent om eftermiddagen, når temperaturen falder, bliver det akustiske fænomen mest mærkbart.
Denne kløft blev dannet for omkring 12 millioner år siden af sedimentære bjergarter og strækker sig 154 kilometer gennem det kasakhiske landskab. Stejle klippevægge falder brat og skaber en labyrint af smalle kløfter og åbne dale. Vinden har formet klipperne til mærkelige former gennem tusinder af år. Nogle sektioner ligner tårne eller søjler. I bunden løber floden Charyn gennem stenen. Farverne skifter fra grå til rød til gullige toner, afhængigt af tidspunktet på dagen og lyset. Om sommeren kan det blive meget varmt her, mens vinternætterne bliver kolde. Når du går gennem denne kløft, ser du lag fra forskellige geologiske tidsaldre.
Burhan-Bulak Kaskade er et vandfald i Dzhungarsky Alatau, der hører til Kasakhstans naturlige skatte. Vandet falder omkring 367 fod (112 meter) over tre niveauer. Vandfaldet ligger i et bjergområde formet af stejle skråninger og klippevægge. Kaskaden får vand fra smeltevand fra højere områder. Besøgende når dette sted ad stier, der passerer gennem skove og åbne bjergskråninger. Omgivelserne er stille, og lyden af faldende vand kan høres på afstand.
Dette bjerg rejser sig til 4.506 meter (14.783 fod) og udgør det højeste punkt i Altaj-bjergkæden. De to hovedtoppe af Belukha er dækket af sne hele året, og gletsjere strækker sig over de øvre skråninger. Klippen fremstår i lysegrå toner, og vegetationen strækker sig til mellemhøjder, hvor nåleskove gradvist viger for alpine enge. Vandrere når base camps efter at have gået i flere dage gennem dale skåret af floder. Luften bliver tyndere, når man klatrer højere op, og temperaturen falder mærkbart. Dette sted tilhører de beskyttede naturområder i Kasakhstan, hvor vilde dyr som ibex og ørne lever. Landskabet skifter mellem stejle klippeflader og blidere skråninger, hvor snemarker smelter om sommeren og danner vandløb.
Denne sø ligger i 1449 meters højde, skjult mellem skovklædte skråninger i den østlige del af landet, hvor et beskyttet område huser sjældne fisk og fuglearter. Omgivelserne består af nåleskov, der når ned til bredden. Det klare vand spejler de omkringliggende bjergkæder. Lystfiskere og vandrere kommer her for at nyde roen. Søen er blandt Kasakhstans naturlige skønheder og viser mangfoldigheden af landskaber i denne region.
Denne bjergsø ligger i 1818 meters højde i en dal i Tian Shan. Vandet spejler granskovene, der kant er dens bredder. Søen er en del af et system af tre gletsjersøer og fungerer som udgangspunkt for vandreture ind i de omkringliggende bjergområder. Stier snor sig gennem tætte nåleskove, mens søens klare vand spejler toppene på de nærliggende bjerge. Fiskere kommer her, og om sommeren camperer besøgende langs bredderne.
Dette naturreservat begyndte i 1926 og var det første af sin slags i Centralasien. Det dækker bjerge, skove og stepper i de sydlige dele af Tian Shan-bjergkæden. Sneleoparder, bjørne og ibex lever her. Landskabet skifter fra tørre dale til toppe, der rejser sig over 13000 fod (4000 meter). Forårsblomster dækker skråningerne, mens floder skærer gennem dybe kløfter. Vandrere følger gamle stier gennem enebærskove.
Denne bjergsø ligger i en højde af 5775 fod (1760 meter) i Trans-Ili Alatau-bjergkæden og strækker sig 1,1 mil (1,8 kilometer). Vandet fylder en dal mellem skovklædte skråninger, hvor grantræer og enebærbuske står langs bredderne. Området tiltrækker besøgende, der går langs stier nær vandet og ser på bjerglandskabet. Den naturlige skønhed på dette sted i Almaty-regionen tiltrækker folk, der søger frisk luft og udsigt til toppene.
Denne nationalpark beskytter omkring 149.000 hektar (368.000 acres) bjergterræn i Tien Shan-bjergkæden. Landskabet skifter fra stejle klippeskråninger til skovklædte dale, hvor flere floder løber. Vilde dyr som sneleoparder og ibex lever i de højere områder. Stier fører gennem forskellige vegetationzoner, fra enebærskove til alpine enge. Parken ligger nær grænsen til Usbekistan og er fortsat et af Kasakhstans mindre udviklede beskyttelsesområder.
Denne sø har et usædvanligt træk: den vestlige halvdel indeholder ferskvand, mens den østlige halvdel indeholder saltvand. Balkhashsøen strækker sig 614 kilometer og ligger i et fjernt steppelandskab, hvor den giver levested for vandfugle og fisk. De to halvdele er adskilt af et smalt stræde, der forhindrer de forskellige vande i at blande sig fuldstændigt. Bredderne er for det meste lavvandede og dækket af siv, mens sandstrande kan findes nogle steder.
Denne nationalpark dækker omkring 400 hektar (cirka 1,5 kvadratmil) skovklædte bakker i Akmola-regionen. Besøgende kan gå langs stier, der fører gennem områder, hvor maralhjorte, bisoner og rådyr strejfer omkring. Landskabet skifter mellem skov, åbne enge og blide skråninger. Området er stille og uudviklet, med udsigtspunkter langs stierne, der giver glimt af dyrelivet.
Denne bjergsø ligger i Kolsai Lakes National Park og blev dannet, efter et jordskred fyldte dalen nedenfor. Under vandoverfladen står stammerne af nedsænkede grantræer stadig og rejser sig som blege master fra dybet. Vandet lyser i kolde turkise toner, der skifter med lyset. Omkring søen vokser nåletræer på stenet grund. Om sommeren forbliver vandet koldt, og om vinteren fryser overfladen til. Kaindy-søen hører til Kasakhstans naturlige skønheder og viser, hvordan landskaber kan forandre sig gennem geologiske begivenheder.
Tengiz-søen ligger i det nordlige Kasakhstan og dækker omkring 1590 kvadratkilometer saltvand. Under trækket stopper mere end 300.000 flamingoer her, hvilket gør denne sø til et markant træk blandt Kasakhstans naturlige skønheder. De lave bredder og det salte vand skaber forhold, der tiltrækker disse fugle og giver dem føde. Besøgende oplever det åbne landskab og ser flamingoerne samle sig i store grupper langs vandet.
Denne sø ligger mellem Kasakhstan og Usbekistan. Siden 1960 er dens areal skrumpet med 90 procent, da floder blev ledt andre steder hen. Vandet trak sig tilbage og efterlod tørre flader, hvor bølger engang bevægede sig. Både hviler på sandet, langt fra enhver kyst. Regionen viser, hvordan landskaber kan ændre sig, når vand forsvinder. Nogle dele holder stadig vand, andre er blevet til saltflader. Luften lugter af salt, og vinden bærer fint støv over landet.
Dette naturreservat ligger i bjergene i det nordlige Kasakhstan og beskytter fire søer, granitfremspring og fyrreskove. Terrænet skifter mellem skovklædte skråninger og åbne plateauer, hvor klippeformationer rejser sig i afrundede former fra jorden. Stier snor sig gennem træerne og fører til bredderne. Planter, der kun vokser i denne region, har tilpasset sig det tørre klima og trives blandt klipper og jord.
Denne nationalpark dækker skovklædte bjerge og åbne højland i den østlige del af landet. Fyrretræer vokser mellem granitblokke, der rejser sig til afrundede toppe. Søer ligger i dale, omgivet af skov. Stier fører gennem forskellige landskaber, fra tæt grønt til klippefyldte skråninger. Vilde dyr lever i skovene og bjergene, beskyttet mod menneskelig bosættelse.
Denne nationalpark strækker sig over mere end 180.000 acres i det nordlige Kasakhstan og beskytter klippeformationer, fyrreskove og ferskvandssøer. Landskabet kombinerer skovklædte områder med åbne rum, hvor mange fuglearter lever. Vandrestier fører gennem de skovklædte skråninger og langs søernes bredder. I foråret og sommeren yngler forskellige arter her, mens nåletræerne om efteråret danner en kontrast til de gule græsser.
Denne nationalpark strækker sig over Zhongar-bjergene i det sydøstlige Kasakhstan og beskytter et bjerglandskab med gletsjere, skove og højtliggende enge. Terrænet skifter mellem dybe dale og toppe, der når over 13000 fod (4000 meter). Vegetationen varierer meget med højden: lavere zoner har løvtræer og nåletræer, mens højere områder domineres af alpine græsmarker og klippeområder. Området ligger ved grænsen mellem forskellige klimazoner, hvilket forklarer mangfoldigheden af arter. Stenbukke, murmeldyr og forskellige rovfugle ses ofte. Dale bliver grønne om sommeren, mens højere områder forbliver snedækkede selv i juli. Vandrere oplever varieret natur her og bevæger sig mellem enge, klippeformationer og gletsjerfelter.
Denne nationalpark dækker 200.000 hektar (cirka 490.000 acres) langs den nordlige side af Tian Shan-bjergene og kombinerer gletsjere med store nåleskove. Det beskyttede område ligger nær Almaty og udgør en del af Kasakhstans naturlandskaber. Højderne spænder fra dale til toppe og skaber forskellige klimazoner og økosystemer. Stier fører gennem skovklædte skråninger, forbi bjergbække og til udsigtspunkter.
Katon-Karagay Nationalpark strækker sig over de østlige skråninger af Altaj-bjergene og dækker dale, bjergsider og høje plateauer. Dette beskyttede område bevarer store lærkeskove, der bliver gyldne om efteråret, sammen med alpine enge, der blomstrer med vilde blomster om sommeren. Landskabet skifter mellem tæt skov og åbne områder, hvor hyrder græsser deres dyr. Højere områder afslører sneklædte toppe, der forbliver hvide hele året. Vandrestier fører gennem forskellige vegetationzoner, fra floddale til bjergkamme. Lokale samfund bruger traditionelle ruter gennem området, og parken er hjemsted for forskelligt dyreliv, herunder rovfugle og hovdyr.
Disse sedimentære bjergarter stammer fra for 400 millioner år siden. Erosion har blotlagt lag af røde, gule og hvide mineraler på skråningerne. Farverne skifter med sollyset og tiden på dagen. Besøgende går mellem bjergarterne og iagttager geologiske processer, der har udspillet sig gennem millioner af år. Landskabet viser tydeligt forskellige perioder i Jordens historie.
Dette naturreservat dækker 65000 hektar omkring Alakol-søen og fungerer som rasteplads for trækfugle, der rejser mellem Sibirien og Sydasien. Søen ligger i et tørt bassin omgivet af steppe og lave bakker. I foråret og efteråret samles flokke af vandfugle her, herunder pelikaner, skarver og måger. Bredderne er delvist sandede, delvist dækket af siv, og vandet skifter farve fra lyseblåt til turkis afhængigt af lyset. Plantelivet har tilpasset sig det kontinentale klima med varme somre og kolde vintre. Nogle arter vokser kun i denne region og har tilpasset sig de salte jorde gennem tusinder af år. Reservatet beskytter disse levesteder og giver besøgende mulighed for at se fugle på tæt hold, især i træksæsonerne.
