Los Roques archipelago, Øgruppe i føderale afhængigheder, Venezuela

Los Roques er en øgruppe på omkring 350 små øer og sandbanker spredt over Det Caribiske Hav, beliggende cirka 130 km nord for den venezuelanske kyst. Gran Roque er den eneste permanent beboede ø, hvor der er en lille landingsbane, en håndfuld uasfalterede gader og tæt byggede huse malet i blege gule og pastelgrønne farver.

Spanske skibe kortlagde disse farvande i slutningen af 1500-tallet, mens oprindelige grupper tidligere var kommet her for at fange skildpadder og indsamle havsalt. Regeringen erklærede området som nationalpark i 1972 og fastsatte regler for at beskytte revet og ynglepladserne mod overfiskeri og ukontrolleret udvikling.

Navnet kommer fra franske pirater, der søgte ly her i 1600-tallet og kaldte de klippefyldte kyster "les roches". I dag bor omkring fire hundrede fiskere og deres familier på hovedøen, tager ud tidligt hver morgen og vender tilbage til kajen med deres fangst om eftermiddagen.

Små propelldrevne fly flyver hertil fra Caracas på omkring fyrre minutter og lander på Gran Roque, hvor besøgende betaler et parkgebyr på landingsbanen. De fleste rejsende tager både derfra til de ydre sandbanker, hvor man kan stå i klart lavvandet vand næsten i taljehøjde under solen.

Flamingoer vader gennem de lavvandede laguner på nogle af de ubeboede øer og lever af krebsdyr, der lever i de varme tidevandsbassiner. Andre fuglearter, herunder fregatfugle og pelikaner, yngler på klippefremspring langt fra hovedøen, hvor menneskelig forstyrrelse er sjælden.