Dja'de el Mughara, Arkæologisk sted i Eufratdalen i det nordlige Syrien.

Dja'de el-Mughara er en førkeramisk neolitisk bosættelse beliggende cirka 100 kilometer nordøst for Aleppo, strategisk placeret mellem Eufrat-floden og frugtbare steppeområder, der gav rigelige ressourcer til de tidlige indbyggere.

Stedet indeholder kontinuerlige beboelseslag fra 9310 til 8290 f.Kr., der spænder over tre forskellige faser fra sen førkeramisk neolitikum A til tidlig førkeramisk neolitikum B, og dokumenterer den afgørende overgang fra jæger-samler til fastboende landbrugssamfund.

Udgravninger afslørede verdens ældste kendte indendørs vægmalerier med geometriske mønstre i røde og sorte farver på hvid baggrund, opdaget i en cirkulær bygning af muddersten, der tjente som samlingssted for rituelle aktiviteter.

Franske arkæologer udførte systematiske udgravninger mellem 1991 og 2010 under ledelse af Dr. Eric Coqueugniot og afdækkede over 80 menneskelige begravelser, talrige artefakter og arkitektoniske rester, før arbejdet blev standset på grund af borgerkrigen i Syrien.

Stedet indeholder nogle af de tidligste beviser på tuberkulose i menneskelige populationer, før kvægets domesticering, sammen med indgraverede dyreknoglefigurer, der demonstrerer sofistikerede symbolske kommunikationssystemer blandt forhistoriske samfund i Mellemøsten.