Spitsbergen, Ø i Svalbard, Norge
Spitsbergen er den største ø i Svalbard, Norge, og strækker sig over brede gletsjerfelter, stejle bjerge og golde kyster. De højeste toppe rejser sig over 5577 fod (1700 meter), mens is og sne dækker store dele af landet hele året.
Hvalfangere fra flere europæiske lande brugte kysterne som baser fra 1600-tallet og frem, før kulminedrift begyndte i begyndelsen af 1900-tallet. Svalbard-traktaten af 1920 gjorde arkipelet til norsk territorium med særlige økonomiske rettigheder for underskrivende nationer.
Minenavne langs kysten minder om norske, russiske og andre europæiske pionerer, der engang arbejdede her, og hvis efterkommere stadig former lokalt liv i dag. Forskere fra hele verden samles i de få beboede bosættelser for at studere Arktis og opleve den lange polardag eller polar-nat sammen.
Den eneste kommercielle lufthavn ligger nær Longyearbyen og udgør den vigtigste forbindelse til fastlands-Norge. Lokalt bevæger folk sig med snescooter, båd eller små fly, da ingen veje forbinder de få bosættelser.
Et frøkammer dybt i permafrosten bevarer millioner af frø fra landbrugssamlinger verden over i permanent kulde. Anlægget er placeret således, at naturlig permafrost beskytter prøverne selv under strømafbrydelser.
Fællesskabet af nysgerrige rejsende
AroundUs samler tusindvis af udvalgte steder, lokale tips og skjulte perler, som hver dag beriges af 60,000 bidragydere verden over.
