Мавзолей Абдель Азізбаба, Middelalderligt mausoleum i Turkistan-regionen, Kazakhstan.

Mausoleet Abdel Aziz Baba er en bygning fra 1800-tallet af brændt tegl med portal- og kuppelform, 14 × 6,9 m stor og 11 m høj. Den består af tre kvadratiske rum på række, forbundet med brede åbninger. Det midterste rum har en monumental pishtaq og en konisk kuppel på en høj cylindrisk tromme, der hviler på en ottekant; siderummene, som har forskellig højde, er også dækket af kupler. I det nordlige rum ligger Abdel Azizbabas gravsten, over for Seyid Khojahan-atas grav.

Den nuværende bygning stammer fra slutningen af 1860'erne og erstattede en konstruktion opført under den shaybanidiske khan Nauroz Ahmad (Barak Khan), som regerede i Tasjkent og Samarkand 1550-1556. En første gravbygning kan have eksisteret i karakhanidisk tid, mellem 900- og 1100-tallet. Studiet begyndte i 1920'erne med ekspeditioner af P. P. Ivanov og M. E. Masson; i 1947 undersøgte arkitekter fra Sydkasakhstan-ekspeditionen den, og i 1982 blev den optaget som et monument af republikansk betydning.

Mausoleet er et pilgrimssted for lokale muslimer, og navnet Abdel-Azizbaba efterfølges af titlen bab, som betegner en from mand, der udbredte islam. De træindgangsdøre er dekoreret med et skåret ornament i lavt relief, og væggene havde engang indskrifter med suraer fra Koranen og navnene på mestrene Muhammad Kasym Margilani, Molla Jalil Margilani og Khoja Huseyn.

Mausoleet ligger i den nordlige del af Sayram i Şymkents Karatau-distrikt, ikke i Turkistan. Bygningen måler 14 × 6,9 m og er 11 m høj med tre rum på række; Abdel-Azizbabas gravmæle står i det nordlige rum over for Seyid Khodzjakhan-atas grav. En trappe på nordfacaden ved portalen fører op til niveau 0,820.

Indervæggene bar engang epigrafiske malerier med koranvers og navnene på mestrene Muhammad Kasym Margilani, Molla Jalil Margilani og Khoja Huseyn. Forfatteren D. Doszhanov, som besøgte Sayram i 1960'erne, beskrev to heste malet under kuplen, den ene grebet af et rovdyr.