Church of the Pater Noster, katolsk kirke på Oliebjerget i Jerusalem, Israel

Pater Noster-kirken er en katolsk bygning på Oliebjerget i Jerusalem, ved siden af den delvist genopbyggede Eleona-kirke fra 4. århundrede. Den moderne klosterkirke fra 1870'erne står ved den tagløse byzantinske basilika, hvis mål svarer til originalens, og hvis sydportal viser fragmenter af baptisteriets mosaik. Trapper fører ned til en grotte, der delvist styrtede sammen, da den blev opdaget i 1910, og som skærer ind i en grav fra 1. århundrede.

Den oprindelige basilika blev bygget i det 4. århundrede af den romerske kejser Konstantin, kaldet Eleona-basilikaen, over en hule, der menes at være stedet, hvor Jesus bad med sine disciple. Bygningen blev ødelagt og genopbygget flere gange gennem århundrederne, før karmelitsøstrene restaurerede den i slutningen af det 19. århundrede og skabte en ny kirke med versioner af Fadervor på over 70 sprog.

Navnet 'Pater Noster' henviser til Fadervor, som menes at være blevet undervist på dette sted, mens det græske udtryk Eleona henviser til de oliventræer, der engang dækkede skråningen. De keramiske fliser på væggene viser bønnen på over 70 sprog og forbinder besøgende fra hele verden med en fælles kristen tradition.

Kirken har et enkelt, stille interiør og er åben for besøgende dagligt undtagen søndage i udpegede timer, hvor gæster bedes respektere nonnernes religiøse aktiviteter. Stedet omfatter en klostergang med keramiske fliser, vedligeholdte haver og en trappe, der fører ned til de arkæologiske rester og hulen, som er let tilgængelige.

Jorden blev købt i 1850'erne og 1860'erne af prinsesse Aurélie de La Tour d'Auvergne, født Aurelia de Bossi, efter råd fra konvertitten Marie-Alphonse Ratisbonne. Hun lod bygge en korsgang i 1868 og grundlagde karmelitklosteret i 1872; hendes jordiske rester blev ført til kirken i 1957. Hulen blev først fundet i 1910-1911 under De hvide fædres udgravninger.