Klippehelligdommen, Ottesidet helligdom med gylden kuppel i Jerusalem, Palæstina

En ottekantet base bærer strukturen med fire indgange rettet mod verdenshjørnerne og ydervægge beklædt med hvid marmor. Indeni omkranser arkader med slanke søjler og dekorerede kapitæler den centrale klippe. Vægge og lofter viser persiske fliser, byzantinske mosaikker og arabiske inskriptioner fra Koranen. Den forgyldte kobberkuppel hæver sig 69 fod (21 meter) over klippen og når en højde på cirka 66 fod (20 meter). Den ydre tromle bærer glaserede fliser med blomstermønstre og geometriske designs i blå, grønne og gyldne toner.

Kaliffen Abd al-Malik ibn Marwan bestilte opførelsen mellem 687 og 691 e.Kr., hvilket gør den til en af de ældste bevarede islamiske strukturer. Projektet opstod under Umayyade-dynastiet som en politisk og religiøs erklæring mod byzantinsk kristendom. Under korstogene fra 1099 til 1187 tjente bygningen som en kristen kirke kendt som Templum Domini. Efter generobringen af Saladin vendte den tilbage til muslimsk brug. Flere renoveringer af ydre fliser og indre detaljer fandt sted under osmannisk styre, mens det 20. århundrede bragte omfattende restaureringskampagner for at bevare strukturen.

Dette helligdom er et af islams helligste steder, hvor profeten Muhammad steg op til himlen under Natrejsen. Jøder betragter klippen som verdens grundsten og stedet, hvor Abraham forberedte at ofre sin søn. Kristne forbinder det med Det Gamle Testamentes beretninger om Abraham. Disse overlappende religiøse krav gør komplekset til et af de mest ærede steder på Jorden og et symbol på Jerusalems status som hellig by for tre store monoteistiske religioner, hvilket nærer igangværende religiøs og politisk diskurs i hele regionen.

Ikke-muslimske besøgende kan se ydersiden søndag til torsdag i udpegede morgentimer fra 7:30 til 10:30 og eftermiddagsperioder mellem 13:30 og 14:30. Tøj skal dække skuldre og knæ. Adgang sker gennem Maghreb-porten på den vestlige mur. Turister kan ikke komme ind i de indre rum. Sikkerhedstjek finder sted ved indgangen til Tempelbjerget. Adgang for ikke-muslimer er lukket fredag, lørdag og i islamiske helligdage. Fotografering er tilladt udefra, og besøgende bør ikke medbringe religiøse genstande.

Arkæologiske undersøgelser under gulvet afslørede et hulesystem kendt som Bir el-Arwah, som traditionelt menes at huse de dødes sjæle. Ingeniører i det 7. århundrede brugte en matematisk proportion kaldet Det Gyldne Snit for forholdet mellem kuppelens diameter og bygningens højde. Den oprindelige blyvægt af kuppelen blev anslået til 450 tons, før moderne materialer reducerede belastningen på de bærende søjler. Forskere opdagede, at visse inskriptioner bevidst afviger fra kronologisk rækkefølge for at formulere teologiske argumenter mod kristne treenighedsdoktriner.