Sülte, Kloster og kilde i Hildesheim, Tyskland

Sülte var et klosteranlæg øst for Hildesheims bymure med kirke, hospital og herberg for pilgrimme. Bygningerne lå nær en naturlig saltkilde, som gav stedet navn og trak folk til for at søge dens vande.

Biskop Godehard grundlagde i 1025 ved Sulzakilden et kapel viet apostlen Bartholomæus og et pilgrims-hospital, på en mose, hvor Wolfheres levnedsskildring beretter om skræmmende syner. Kirken, der opstod af kapellet, blev indviet 25. august 1034. Biskop Bruning gjorde stiftelsen til et augustinerkorherrekloster og blev begravet der i 1120. Johannes Busch reformerede konventet i 1440 og var dets provst fra 1459. Klosteret blev ophævet ved sekulariseringen i 1803.

Navnet Sülte kommer fra latin sulza, en saltkilde; ifølge legenden grundlagde biskop Godehard et kapel her i 1025, efter at han havde gjort ende på de skræmmende syn, der blev set og hørt ved kilden i mosen. Efter klostrets ophævelse i 1803 blev menigheden overtaget af den katolske Skt. Mikaels-menighed, og to af alterne blev flyttet til kirken i Groß Düngen.

Den psykiatriske klinik flyttede til Galgenberg i 1976, og Sülte stod tom i årtier; i 2000 ombyggede investorer det til et konferencehotel, nu et Novotel. Kildens murede og overdækkede opsamlingsbassin fra 1840'erne er bevaret, men bygningen ovenover er fra 1970'erne. Vandet løber nu ud i Seniorengraben i Liebesgrund.

Seriemorderen Fritz Haarmann var i en periode indlagt i det psykiatriske hospital i det tidligere kloster i anden halvdel af 1890'erne, omkring tyve år før sine drab. Institutionen åbnede i 1849 og var en af de første, der blev planlagt som psykiatrisk hospital fra begyndelsen; snart blev den kaldt Tysklands største og mest ansete.