Lesachtal, Dal i Kärnten, Østrig

Lesachtal er en dal i Kärnten og Østtyrol, der strækker sig fra vest mod øst, omgivet af høje bjerge på alle sider. Floden Gail løber gennem midten, mens små landsbyer som Liesing, Maria Luggau og St. Lorenzen ligger på højere skråninger over en kløft, der når dybder på 200 meter (656 fod).

Lesachtal blev først beboet af slaviske stammer omkring 600 e.Kr., senere flyttede tyske bosættere ind, og dalen kom under herredømmet af Fyrstendømmet Karantanien. I senmiddelalderen blev den styret af lokale adelige og faldt til sidst under Huset Habsburgs kontrol.

Dalen taler en blandet dialekt, der blander østtyrolsk tale med spor af slovenske ord, en arv fra tidlig slavisk bosættelse omkring 600 e.Kr. Besøgende hører dette særprægede sprog i daglig samtale og bemærker det i navne på landsbyer og lokale traditioner, der stadig er en del af hverdagen.

Veje gennem dalen er smalle med stejle sving, så besøgende bør køre langsomt og afsætte ekstra rejsetid til at nå området. Vandrere, mountainbikere og vintersportsentusiaster finder mange markerede stier, og det vigtigste adgangspunkt er Kötschach-Mauthen ved dalens indgang.

Under Første Verdenskrig løb frontlinjen mellem Østrig og Italien gennem bjergene, og besøgende kan stadig udforske gamle skyttegrave og fæstningsværker på bjergpassene i dag. En anden mindre kendt kendsgerning er, at træ fra Lesachtals skove traditionelt blev brugt til at bygge Venedigs gondoler.