Filippinske Hav, Marginalhav i det vestlige Stillehav

Denne vandmasse er et marginalhav i det vestlige Stillehav beliggende øst for de filippinske øer og strækker sig over et enormt område. Det grænser op til Taiwan mod vest, Japan mod nord, Marianerne mod øst og udgør sammen med flere dybe havgrave en af de geologisk mest aktive havområder på Jorden.

Magellan navigerede i disse farvande i 1521 og kaldte dem Mar Filipinas under sin udforskning af Marianerne. Senere blev området skueplads for store søslag under Anden Verdenskrig, som formede forløbet af Stillehavskampagnen.

Kystbefolkninger i hele regionen er afhængige af dens farvande til fiskeri og bruger metoder, som familier har bevaret gennem tiden. Hvert omkringliggende område bringer sine egne maritime traditioner, synlige i båddesign og de redskaber, fiskere stadig har om bord.

Tyfoner bevæger sig gennem regionen især i sensommeren, og fartøjer skal følge vejrtjenester for at justere ruter i tide. Navigation kræver omhyggelig planlægning, fordi forholdene ændrer sig hurtigt, og sikre havne ligger ofte flere dage væk.

Havbunden huser talrige søbjerge med flade toppe kaldet guyots, som blev dannet gennem vulkansk aktivitet efterfulgt af koralvækst. Nogle af disse undervandsmæssige bjerge rejser sig flere tusinde meter fra den dybe havbund og giver levested for sjældent marint liv.