Albert Goldfield Ruins, Rester af en guldmineby i det nordvestlige New South Wales, Australien

Albert Goldfield-ruinerne er resterne af en guldmineby fra 1880 i det fjerntliggende nordvestlige New South Wales, nær byen Milparinka. Stedet indeholder omkring ni stenstrukturer, hovedsageligt ildsteder og vægge bygget af lokal skifer, spredt over et lille område.

Guld blev første gang opdaget i oktober 1880 ved Mount Poole, efterfulgt af fund i nærliggende vandløb og senere ved Mount Brown, hvilket trak tusindvis af prospektører til det barske ørkenlandskab. I begyndelsen af 1900-tallet, da malmforekomster blev udtømt og tørke ramte regionen, forlod de fleste minearbejdere goldfieldet og efterlod området stille.

Navnet Milparinka kommer fra det lokale aboriginalsprog og betyder vand kan findes her, hvilket afspejler, hvordan minearbejderne valgte deres lejrområder omkring knappe vandkilder. Ruinerne viser, hvordan folk tilpassede deres daglige liv til det barske ørkenmiljø, samledes ved vandløb og brugte enkle fælles rum.

Stedet har afmærkede stier, der fører besøgende mellem ruinerne, men solidt fodtøj er nødvendigt på grund af ujævnt terræn og spredte sten. Adgang er gratis og mulig hele året, med regler for beskyttelse af kulturarv, der forbyder fjernelse af genstande eller forstyrrelse af strukturerne.

Minearbejderne her var pionerer inden for tørblæsningsteknikker, der blev udviklet specielt til at udvinde guld fra tør ørkenjord, en metode, der senere blev brugt i hele Australiens indre minedrift. Denne innovation viser, hvordan tidlige prospektører skabte praktiske løsninger til at arbejde i et af kontinentets barskeste miljøer.