Auckland Islands, øgruppe i det sydlige Stillehav, New Zealand

Auckland Islands består af otte hovedøer i det sydlige Stillehav, omkring 470 kilometer syd for New Zealands Sydø. Den største, selve Auckland Island, fylder det meste og har dybe fjorde og stejle græsklædte skrænter, der rejser sig fra koldt havvand.

En britisk kaptajn ved navn Abraham Bristow nåede øerne i 1806 og opkaldte dem efter en sponsor af hans ekspedition. I de følgende årtier forsøgte hvalfangere og sæljægere at bosætte sig her, men mislykkedes på grund af barske forhold og forlod stort set området i slutningen af 1800-tallet.

Arkæologiske fund på Enderby Island tyder på, at polynesiske bosættere nåede øgruppen i løbet af 1200-tallet og efterlod spor af deres tilstedeværelse.

Besøg er kun mulige med særlig tilladelse fra newzealandske myndigheder og er normalt begrænset til videnskabelige eller sjældne turistture om sommeren. Vandet kan være meget uroligt, og vejret skifter hurtigt, så forvent kolde og fugtige forhold ved ankomst.

Newzealandske søløver ankommer i store grupper til strande hvert år for at føde deres unger, især på Enderby Island. Flere arter af albatrosser yngler også direkte på jorden mellem lav krat og græsarealer her, hvilket giver observatører mulighed for at se disse store fugle tæt på under deres ynglerutine.