New Zealand Subantarctic Islands, Øgrupper i det sydlige Stillehav, New Zealand.

New Zealands subantarktiske øer omfatter fem øgrupper i sydlige farvande præget af stejle klipper, tætte skove og åbne græsområder. Disse områder er udpeget som verdensarvsområde på grund af deres økologiske betydning.

Tidlige opdagelsesrejsende fra Europa dokumenterede disse øer i 1800-tallet og etablerede efterfølgende midlertidige sæl- og hvalfangstoperationer. Da den kommercielle aktivitet ophørte, tillod deres fjerntliggende beliggenhed landskabet og dyrelivet at komme sig uden betydelig yderligere menneskelig indblanding.

Øerne har dyp betydning for dem, der studerer og beskytter sjældent dyreliv, med besøgsadgang nøje styret for at afveje menneskelig tilstedeværelse mod bevaringsbehov. Oplevelsen af at se dyr, der ikke findes andre steder, skaber en følelse af forbindelse til disse isolerede samfund.

Adgang kræver særlige tilladelser og autoriserede turoperatører, da individuelle besøg i disse beskyttede områder ikke er tilladt. Rejsen involverer bådtransport til fjerntliggende steder, hvor vejrforholdene kan ændre sig hurtigt.

Disse øer er hjemsted for en af verdens største kolonier af kongelige albatrosser, fugle der kan leve mere end 50 år. Guløjede pingviner, der yngler her, er blandt de sjældneste pingvinarter globalt.