Påskeøen, Ø i Stillehavet, Chile

Påskeøen er en trekantet vulkansk landmasse i Stillehavet, politisk en del af Chile, formet af tre uddøde vulkaner og stejle kystklinter, der falder ned i havet. Området er omkring 23 kilometer langt og 11 kilometer bredt, med græsarealer og stenet jord, der dækker det meste af overfladen, mens sorte lavasten og spredte sandstrande ligger langs kysten.

Polynesiske søfarende nåede øen omkring 1200 og begyndte at skære næsten 1000 stenskulpturer kaldet moai, og placerede dem på ceremonielle platforme langs kysten. Produktionen af statuer stoppede i det 17. århundrede, da interne konflikter og miljøændringer forandrede samfundet og efterlod mange moai væltede eller forladte på stenbrudssteder.

Lokale beboere optræder med traditionelle Rapa Nui-sange og -danse under fællesskabsmøder og årlige festivaler, mens kunsthåndværkere skærer træfigurer og maler designs inspireret af forfædres motiver. Det indfødte sprog Rapa Nui høres i daglige samtaler og undervises i skoler, hvilket bevarer en mundtlig arv, der forbinder yngre generationer med deres forfædre.

Besøgende har brug for et nationalparkpas gyldigt i fem dage for at komme ind på arkæologiske steder, med separate gebyrer for chilenske beboere og internationale rejsende. Det bedste rejsevindue er fra oktober til marts, hvor vejret er mere stabilt, og regnen er mindre hyppig, mens vintermånederne fra juni til august bringer koldere temperaturer og hyppigere storme.

Dette område er et af de geografisk mest isolerede beboede steder på Jorden, beliggende 3512 kilometer (2182 miles) fra den chilenske kyst, mens det nærmeste beboede land på Pitcairn ligger 2075 kilometer (1289 miles) mod vest. Øen har sin egen lufthavn med en af de længste landingsbaner i det sydlige Stillehav, oprindeligt designet som nødlandingsplads for NASA's rumfærger.