Rarotonga, Ø i Cookøerne

Rarotonga er en vulkansk ø i Cookøerne dannet omkring et centralt bjergrigt indre omgivet af smalle kystsletter og en lavvandet lagune. Øen måler cirka tredive kilometer i omkreds, og en enkelt ringvej omkranser hele kystlinjen og forbinder kystlandsbyer og bugter.

Øen blev befolket af polynesiere i slutningen af 9. århundrede, ankom i store kanoer fra området omkring Tahiti. Europæere nåede kysterne først i 18. århundrede, og britisk administration begyndte i 19. århundrede, før territoriet overgik til selvstyre i 1965.

Øen har tre forskellige administrative regioner kaldet vaka - Puaikura, Takitumu og Te Au O Tonga - som hver bevarer traditionelle ledelsesmønstre.

De fleste overnatningssteder og butikker findes langs den nordlige kyst, hvor vandet er roligere, og adgangen til det lave rev er lettere. De, der planlægger at udforske det indre af bjergene, bør medbringe solidt fodtøj og være forberedt på smalle stier med stejle afsnit.

Det indre af øen rummer en række huler og underjordiske vandløb, der engang blev brugt til ceremonier, nu svære at nå og sjældent besøgt. Langs den sydlige kyst dukker rester af gamle stenstrukturer fra tidligere bosættelser lejlighedsvis op skjult blandt vegetationen.