Galápagosøerne, Øgruppe i Stillehavet, Ecuador

Galápagosøerne er en øgruppe af 18 hovedøer, flere mindre øer og mange klippeøer i Stillehavet, der tilhører Ecuadors Galápagos-provins. Nogle øer har kyster af sort lavasten, andre har sandstrande, og det indre spænder fra aktive vulkaner til tør krat og grønne højlandsskove.

Den spanske biskop Tomás de Berlanga nåede øerne ved et tilfælde i 1535, da hans skib drev ud af kurs. De blev senere brugt som skjulested af pirater, gjort krav på af forskellige nationer og endelig annekteret af Ecuador i 1832.

På Floreana Island har en trætønde fungeret som uformelt postkontor siden 1700-tallet, en tradition startet af forbipasserende søfolk. Besøgende i dag lægger stadig postkort indeni og tager andre med for at levere dem personligt, og fortsætter således skikken uden frimærker eller porto.

Øerne nås via fly til lufthavnene i Baltra eller San Cristóbal, begge med daglige forbindelser fra fastlandet i Ecuador. Ved ankomst inspiceres bagage for at forhindre, at planter eller dyr bringes ind, som kan skade det lokale dyreliv.

Tre havstrømme mødes omkring øerne, en kold fra syd, en varm fra nord og en dyb fra vest, og derfor kan pingviner og tropiske havskildpadder dele samme strand. Denne blanding af vand fangede Darwins opmærksomhed under hans besøg i 1835 og var med til at forme hans tænkning om, hvordan arter ændrer sig over tid.