Indiana, delstat i USA
Denne delstat dækker 94.000 kvadratkilometer (36.000 kvadratmil) mellem Lake Michigan og Ohio-floden og omfatter flade sletter, landbrugsjord og byer som Indianapolis, Fort Wayne og Evansville. De nordlige områder grænser op til en af De Store Søer, mens den sydlige del har bølgende bakker og skovklædte dale.
Området skiftede fra oprindeligt territorium til delstat i 1816, hvor Corydon fungerede som den første hovedstad, før Indianapolis overtog denne rolle i 1825. Gennem det 19. århundrede ankom bosættere fra Europa og forvandlede skove til landbrugsjord og små samfund til voksende industribyer.
I løbet af racersæsonen i maj samles motorsportsfans på Indianapolis Motor Speedway, hvor holdtelte og kørerpaddocks er blevet en del af den lokale identitet. I mindre byer former high school-basketkampe og amtsmarkeder fællesskabslivet, bringer naboer sammen og viser regionale produkter.
Et omfattende netværk af interstate-motorveje forbinder Chicago, Cincinnati og Louisville, hvilket gør området til et vigtigt transportknudepunkt i Midtvesten. Rejsende kan vælge mellem nordlige søfrontområder, centrale byzoner og sydlige bakkelandskaber, som hver byder på forskellige landskaber.
Området er blandt de fem største majsproducenter nationalt, med marker, der strækker sig over nordlige og centrale regioner og bidrager betydeligt til amerikansk landbrug. Talrige overdækkede træbroer fra det 19. århundrede spænder stadig over små floder i landlige amter og giver et indblik i tidligere byggemetoder.
Fællesskabet af nysgerrige rejsende
AroundUs samler tusindvis af udvalgte steder, lokale tips og skjulte perler, som hver dag beriges af 60,000 bidragydere verden over.
