De Long Islands, øgruppe i Sakha-republikken, Rusland

De Long Øerne er en arktisk øgruppe i Sakha-republikken, der består af flere landområder omgivet af isfyldte farvande. Gruppen strækker sig over de fjerne østlige dele af Laptevhavet med klippeterræn og gletsjerdækkede skråninger.

Øgruppen blev opdaget i 1881 af den amerikanske flådeofficer George W. De Long under et polarforsøg. Denne opdagelse repræsenterede et af de sidste store geografiske fund i denne fjerne arktiske grænse.

Øerne udgør en del af Sakha-republikkens territorium, hvor russisk administration møder arven fra den oprindelige jakutiske befolkning i det nordlige Sibirien.

Besøg på øgruppen kræver specialiseret arktisk udstyr og er kun muligt i de korte sommermåneder, hvor isdækket er på sit minimum. Adgang kræver forudgående koordinering med regionale myndigheder og professionelle polarekspeditionstjenester.

Øerne afslører en kompleks geologisk historie med bjergartsformationer, der spænder over millioner af år af Jordens fortid. Besøgende kan observere lagdelte strukturer, der fortæller historien om forskellige gamle perioder.