Storebæltsforbindelsen, Vej- og jernbaneforbindelse mellem Sjælland og Fyn i Danmark

Systemet strækker sig 18 kilometer over Storebælt og består af to separate konstruktioner: en jernbaneforbindelse via øen Sprogø med tunnelsection og en motorvejsbro længere nord. Østbroen krydser den primære sejlrende med en hængebrokonstruktion på 1.624 meter, mens Vestbroen strækker sig 6.611 meter som en lavere kassebjælkebro over farvandet vest for Sprogø. Begge konstruktioner fører trafik på separate linjeføringer mellem Halsskov på Sjælland og Knudshoved på Fyn.

Planlægningen af en bæltforbindelse begyndte i 1930'erne, men Folketinget godkendte først byggeriet i 1986 efter årtiers debat om teknisk gennemførlighed og finansiering. Arbejdet startede i 1988 under det statsejede selskab A/S Storebælt, med jernbanetunnelen åbnet i 1997 og motorvejsbroen i 1998. Projektet kostede hvad der svarer til 4,4 milliarder euro og blev ved afslutningen betragtet som det største infrastrukturprojekt i Skandinaviens historie.

Den faste forbindelse skabte en sammenhængende landrute mellem København og Jylland og afsluttede Sjællands århundredelange transportisolering. Afskaffelsen af færgefarten ændrede fundamentalt de økonomiske strukturer på begge øer og muliggjorde nye pendlingsmønstre mellem regionale arbejdsmarkeder. I dag bruger over 27.000 køretøjer denne overfart dagligt, hvilket for første gang direkte forbinder det kontinentale Danmark med hovedstadsregionen og fysisk manifesterer national samhørighed.

Betalingsanlægget koster 245 danske kroner for personbiler og kan betales elektronisk eller ved betalingsstationer, med abonnementer der giver rabat til hyppige brugere. Overfarten tager cirka 15 minutter mellem betalingsanlæggene på hver side. Gående og cyklister må ikke færdes på broerne, men kan booke en busoverførsel. Serviceområder med toiletter og forfriskninger findes i begge ender af ruten, ikke på selve broerne.

Jernbanetunnelen på 8 kilometer under den østlige bælt ligger 75 meter under havets overflade og var Europas dybeste undersøiske tunnel ved åbningen. Under byggeriet stødte ingeniørerne uventet på store mængder ler i stedet for den forventede sandede havbund, hvilket tvang ændringer i tunnelmetoden. Tunnelsektionerne blev præfabrikeret i et tørdokanlæg ved Nyborg, placeret på havbunden og forbundet sammen.