Kamchatka Peninsula, Halvø i det russiske Fjernøsten

Kamchatka-halvøen er en region i det russiske Fjernøsten, der strækker sig mellem Stillehavet og Okhotskhavet, formet af to bjergkæder, der løber langs hele dens længde. Landskabet byder på stejle kyster, floddale, skove og takkede tinder, der skaber et vildt og varieret terræn overalt.

Den russiske opdagelsesrejsende Vladimir Atlasov begyndte at dokumentere og kortlægge denne halvø i 1697, kortlagde dens vulkanske terræn og etablerede den første russiske tilstedeværelse der. Hans rejser lagde grunden til senere bosættelser og videnskabelig udforskning af regionen.

Oprindelige Itelmen- og Koryak-folk former dagliglivet her gennem fiskeri, jagt og rensdyrhold, som fortsat er centrale for mange samfund. Deres bosættelser og sæsonlejre ligger spredt langs kysterne og dalene, synlige påmindelser om, hvordan folk har levet med landet i århundreder.

Det primære indgangspunkt er Petropavlovsk-Kamchatsky, som kan nås med regionale flyvninger fra andre større byer. De fleste rejser i regionen kræver lufttransport eller specialkøretøjer, da vejnettet er begrænset, og mange ruter kun er farbare i de varmere måneder.

Gejserdalen indeholder en af verdens største koncentrationer af geotermisk aktivitet med omkring 90 gejsere samlet i et område. En naturkatastrofe i 2007 ændrede dele af dette bemærkelsesværdige termiske landskab, men det er stadig en enestående demonstration af Jordens geotermiske kraft.