Ticao Island, Ø i provinsen Masbate, Filippinerne.

Ticao dækker cirka 336 kvadratkilometer (130 kvadratmil) og byder på forskellige landskaber, herunder kyststrande, bakker i landområderne, der når op på 751 fod (229 meter), og havmiljøer, der understøtter lokale fiskerisamfund og økosystemer.

Øen har arkæologisk betydning med tusindvis af prækoloniale artefakter, herunder Rizal-stenen med baybayin-indskrift, begravelseskrukker, jadeperler og klippestatuer af menneskeansigter, som beboerne ofte udstiller i deres hjem.

Indbyggerne på Ticao tilhører primært de etniske grupper Masbateño og Waray. De fejrer traditionelle filippinske festivaler med danse, religiøse ceremonier og fælles sammenkomster, der afspejler deres maritime arv og tætte bånd til havet.

Besøgende når typisk øen ved at tage en bus fra Manila til Pilar i Sorsogon, efterfulgt af en bådtur til San Jacinto havn. Rejsen planlægges bedst i tørkesæsonen fra marts til maj, hvor havet er roligere.

Ticao fungerer som et vigtigt levested for bevaringsindsatsen for manta rays og husede engang den sjældne underart Ticao-hornfugl, nu antaget uddød på grund af skovrydning, mens en sjælden underart af visayansk vortesvin stadig kæmper for overlevelse.