Grotwoning Greetje Blanckers, Hulebolig i Maastricht, Holland

Huleboligen Greetje Blanckers er en kalkstenshulebolig hugget ind i skråningen med forbundne kamre, der strækker sig cirka 18 meter i længden og 4 meter i bredden. Rummet omfatter et køkken, en stue, et badeværelse og soveområder fordelt i de udhuggede stenværelser.

Familien Claessens skabte denne bolig i 1858 ved at hugge ind i Sint-Pietersberg-bakken for at undslippe oversvømmelser fra Maas-floden og betalte 9 gylden årligt i leje. Over et århundrede senere opretholdt en beboer livet her uden elektricitet eller moderne bekvemmeligheder indtil 1971.

Boligen bærer historien om sin tidligere beboer, hvis mange år her afspejlede en levevis tilpasset lokale behov og tilgængelige ressourcer. Rummet viser, hvordan folk skabte hjem under vanskelige forhold.

Boligen var afhængig af opsamling af regnvand og stearinlys til belysning, hvilket afspejler basale levevilkår i alle rum. Besøgende bør forvente smalle stenværelser og medbringe en lommelygte for at se indvendige detaljer klart.

Besøgende kunne engang møde beboeren direkte, når guider fra nabohuler bragte gæster på besøg og fortalte historier om underjordisk liv. Denne personlige forbindelse gjorde boligen til en levende optegnelse over en usædvanlig livsstil, som få i dag forstår.