Rabati Malik Caravanserai, Karavanserai-ruiner i Navoiy-distriktet, Usbekistan

Rabati Malik er et ruin af et karavanserai bygget i iransk arkitekturstil i Navoiy-distriktet i Usbekistan, beliggende langs den gamle vej mellem Bukhara og Samarkand. Hovedporten er bevaret i forholdsvis god stand og viser geometriske mønstre i mursten, mens lave vægge tegner omridset af det tidligere anlæg.

Anlægget blev bygget i 1078 under den karakhanidiske hersker Nasir Khan som et hvilested langs regionens hovedvej. Med tiden førte skiftende handelsruter og politiske forandringer til en gradvis tilbagegang, og det har nu status som nationalt fredet kulturarvssted i Usbekistan.

Navnet Rabati Malik betyder omtrent "kongens fæstning" og afspejler den herskers autoritet, der beordrede dets opførelse. Rejsende, der passerer i dag, kan stadig læse mønstrene i mursten på den bevarede port, som engang markerede ankomsten til et sted for hvile og handel.

Stedet er åbent hele året og let at nå, da det ligger direkte langs hovedvejen, der forbinder to store byer i regionen. Der er meget lidt skygge på området, så solidt fodtøj og solbeskyttelse er værd at pakke, især om sommeren.

Lige ved siden af hovedporten står en sardoba, en kuplet underjordisk cisterne bygget til at opbevare regnvand til rejsende, der krydsede denne tørre strækning. Denne type cisterne er sjælden nok, så synet af en ved siden af et karavanserai giver et mere fuldstændigt billede af, hvordan rejser her var mulige.