Outer Banks, Barriereøer i North Carolina, USA

Outer Banks danner en kæde af barriereøer, der strækker sig omkring 200 mil (ca. 320 kilometer) langs North Carolinas kyst og adskiller Atlanterhavet fra lavvandede indre sunde. Sandstrande med høje klitter bagved løber langs oceansiden, mens de indre kyster åbner sig mod brede, rolige bugter med græsser og marsk.

Engelske bosættere etablerede en koloni på Roanoke Island i slutningen af 1500-tallet, men hele gruppen forsvandt sporløst inden for få år. Århundreder senere blev regionen et testområde for tidlig luftfart og var vidne til utallige skibsvrag langs den farlige kystlinje.

Træhuse med brede verandaer ligger langs de smalle veje, der løber gennem små fiskerlandsbyer, hvor lokale besætninger stadig trækker net fra åbne både. Om sommeren stiller familier klapstole op ved bredden og tilbringer hele dage med at se på havet, mens surfere i våddragter samles nær molerne og venter på den rette bølge.

Kraftig vind og skiftende strømme former forholdene hele året, så svømmere og bådførere bør tjekke lokale vejrudsigter, før de tager afsted. Flere fyrtårne er åbne for besøgende og fungerer som nyttige pejlemærker for orientering langs den lange kystlinje.

Wright-brødrene valgte en klit nær Kill Devil Hills til deres tidlige flyveeksperimenter i begyndelsen af 1900-tallet, tiltrukket af de pålidelige vinde og den eftergivende landingsflade. Hangglidere starter stadig fra de samme blæsende skråninger i dag og svæver over sandbakkerne.