Kiska, Vulkanø i Aleutians West Census Area, USA

Kiska er en vulkansk ø i Aleutian-kæden med en top, der rejser sig til 1.221 meter (4.006 fod) over havets overflade. Det elliptiske krater i det nordlige topområde måler cirka 0,4 kilometer (1.300 fod) på tværs.

Øen fungerede som japansk militærbase under Anden Verdenskrig og var et af de få besatte amerikanske territorier i konflikten. Efter at japanske styrker evakuerede i 1943, landede allierede tropper på den øde ø.

Navnet kommer fra Unangax-sproget og minder om den oprindelige befolkning, der boede i hele Aleuterne, før russiske opdagelsesrejsende ankom til regionen. Rester af militære installationer fra midten af det 20. århundrede markerer stadig flere steder i landskabet i dag.

Den nærmeste bosættelse ligger mere end 153 miles væk, så besøg kræver særlige transportarrangementer. Vejret i denne fjerntliggende region er ofte hårdt med hyppig tåge og stærke stillehavsvinde.

En parasitisk cinder-kegle blev dannet i 1962 ved Sirius Point og rejser sig cirka 30 meter (100 fod) højt. Dette geologisk unge træk opstod længe efter de ældre formationer på hovedøen.