Danelagen, Middelalderligt territorium i det nordlige og østlige England

Danelaw var et territorium i det nordlige og østlige England, hvor danske vikinger bosatte sig og levede under deres egne love. Det strakte sig fra dele af London nordpå gennem Midlands til Northumbria og dækkede counties, hvor skandinaviske bosættere blandede sig med den lokale befolkning og formede juridiske skikke og administration.

Efter traktaten i Wedmore i 878 indvilligede kong Alfred af Wessex i at dele England og tildelte dette land til danske bosættere, hvilket skabte en grænse mellem angelsaksisk og norrøn styre. Danske samfund bevarede deres uafhængighed i årtier, indtil engelske konger gradvist generobrede regionen og bragte den tilbage under central myndighed i løbet af 900-tallet.

Folk, der bor i dette område, taler engelsk med spor af norrøn indflydelse vævet ind i dialekten og hverdagsfraser. Rejsende, der går gennem Yorkshire eller Lincolnshire, bemærker stednavne, der ender på by, thorpe eller thwaite, minder om de skandinaviske bosættere, der engang dyrkede dette land.

Rejsende i dag besøger byer som York, Lincoln og Nottingham for at udforske spor af skandinavisk bosættelse, herunder museer og arkæologiske steder. Jorvik Viking Centre i York giver indsigt i de danske indbyggeres liv, mens Lincoln har middelalderlige strukturer, der afspejler denne periodes arv.

Danske ledere prægede deres egne sølvmønter med norrøne mønstre og inskriptioner, klart forskellige fra den angelsaksiske valuta, der blev brugt andre steder i England. Nogle af disse mønter bærer stadig runebogstaver og afbilder mytologiske symboler, der afspejler skandinaviske traditioner og tro.