Hebriderne, Øgruppe ud for Skotlands vestkyst, Storbritannien

Hebriderne er en øgruppe ud for Skotlands vestkyst, opdelt i de indre og ydre Hebrider af farvandet Minch og Hebriderhavet. De største beboede øer omfatter Lewis og Harris, Skye, Mull og Islay, hver formet af åbne heder, klippefyldte kyster og brede sandstrande.

Norrøne bosættere ankom til disse øer i det 8. århundrede og satte deres præg på stednavne, byggetraditioner og lokal tale. Skotsk styre vendte tilbage i det 13. århundrede, da en traktat afsluttede norsk kontrol over øerne.

Gælisk tales stadig dagligt på de vestlige øer og optræder på vejskilte og i radioudsendelser. I væveværksteder på de ydre Hebrider fremstilles Harris Tweed i hånden på væve, mens destillerier på Islay producerer whiskyer med en stærk tørveagtig karakter, der adskiller dem fra de fleste andre i Skotland.

Færger sejler hele året mellem øerne og det skotske fastland, med Oban, Mallaig og Ullapool som de vigtigste afgangspunkter. Overfarter afhænger af vejrforholdene, så fleksibel planlægning hjælper, især om vinteren, hvor havet kan være oprørt.

Staffa, en ubeboet ø, rejser sig fra havet på søjler af hexagonal basalt, og Fingals hule på dens kyst inspirerede Mendelssohn til at skrive Hebriderne-ouverturen efter et besøg i 1829. Hulen trak allerede rejsende fra hele Europa, før ouverturen gjorde den bredt kendt.