Ubykhisk, Uddødt sprog ved Sortehavskysten, Tyrkiet

Ubykhisk var et kaukasisk sprog, der blev talt langs Tyrkiets Sortehavskyst, kendetegnet ved et usædvanligt stort udvalg af konsonantlyde. Med over 80 konsonanter, men kun to vokaler, hørte det til blandt verdens mest fonetisk komplekse sprog.

Sproget begyndte at forsvinde efter 1864, da russisk militær ekspansion tvang dets talere til at flygte fra deres hjemland ved Sortehavskysten. Denne fordrivelse satte en lang tilbagegang i gang, der førte til dets endelige uddøen.

Det ubykhiske sprog bar historier og traditioner, der formede, hvordan dets talere forstod deres verden og deres plads i den. Disse fortællinger vævede dagligliv, værdier og en følelse af fælles identitet sammen blandt samfund.

Kendskabet til sproget hviler hovedsageligt på feltarbejde udført af en fransk lingvist, før den sidste modersmålstalende døde i 1992. I dag er optagelser og transskriptioner stadig tilgængelige i arkiver for alle, der er interesseret i at studere dette tabte sprog.

Den sidste taler beherskede et komplekst verbsystem, der skulle stemme overens med flere grammatiske objekter samtidigt. Dette særpræg gjorde ham til den uerstattelige vogter af et usædvanligt sprogligt træk.