Udokan mine, kobbermine i Trans-Baikal-regionen, Rusland

Udokan-mine er en stor kobberforekomst i bjergene i Ruslands Trans-Baikal-region. Anlægget omfatter dagbrudsområder, et forarbejdningsanlæg, der raffinérer kobbermalm, og støtteinfrastruktur som veje, jernbaneforbindelser og en opgraderet lufthavn for at lette udvinding og transport.

Forekomsten blev opdaget i 1949 af geologen Elizaveta Burova og undersøgt i 1950'erne og 1960'erne. Det nuværende mineprojekt begyndte i 2008, da Baikal Mining Company erhvervede udviklingsrettigheder og begyndte at bygge minen og forarbejdningsanlæggene.

Navnet Udokan kommer fra den lokale geografi og henviser til det område, hvor forekomsten findes. Minen er blevet en nøgle del af den lokale økonomi og former dagliglivet for omkringliggende samfund gennem beskæftigelse og støttetjenester, der kredser om dens drift.

Minen ligger i et afsides bjergområde med ujævnt terræn, og besøgende bør forberede sig på kolde vintre og korte, men varme somre. Adgang er typisk gennem organiserede ture for fagfolk eller forskere, da det er et aktivt industrielt sted med strenge sikkerhedsprotokoller.

Forekomsten er en af verdens største uudviklede kobberreserver og forventes at være i drift i omkring 70 år. Ud over kobber indeholder minen sølv og andre mineraler, der udvindes under mineprocessen.