East Pakistan, Tidligere provins i Sydasien, Pakistan

Østpakistan var et område mellem Indien og Burma med kystlinje langs Bengalske Bugt, der optog det, der nu er Bangladesh. Regionen bestod af frugtbare lavlande med talrige floder og deltaer, adskilt fra de vestlige provinser af mere end tusind mil landmasse.

Provinsen blev dannet af Østbengalen efter, at Britisk Indien blev delt i 1947, og forblev under pakistansk administration indtil 1971. Voksende politiske spændinger førte til væbnet konflikt, hvoraf den nye nation Bangladesh opstod.

Bengalsk sprog og rig litterær arv formede dagliglivet for beboerne, som bevarede stærke bånd til deres regionale identitet på trods af politiske grænser. Lokale festivaler, musik og teatertraditioner forblev tæt knyttet til landdistrikterne, hvilket skabte en kulturel atmosfære forskellig fra skikke i den vestlige del af landet.

At forstå dette tidligere territorium kræver at se på den geografiske adskillelse, der gjorde daglig styring og økonomisk udveksling vanskelig. Rejsende, der besøger Bangladesh i dag, kan udforske rester fra denne periode i museer og mindesmærker i Dhaka og andre større byer.

To separate hovedstæder tjente administrative formål samtidigt, hvor Dhaka fungerede som provinscentrum, mens Karachi bevarede kontrollen som føderal hovedstad. Denne ordning afspejlede den politiske spænding mellem de to geografisk adskilte dele af landet.