Nanga Parbat, Top i Gilgit-Baltistan, Pakistan

Nanga Parbat er en bjergtop i Gilgit-Baltistan, Pakistan, der rejser sig til 8126 meter over havets overflade. Rupal-væggen på dens sydlige side udgør en af de højeste bjergvægge på Jorden og strækker sig 4600 meter fra bunden til toppen.

Hermann Buhl nåede først toppen i 1953 og gennemførte den sidste opstigning alene uden ekstra ilt. Før den bedrift havde flere ekspeditioner forsøgt forskellige ruter siden 1930'erne, hvilket gav toppen ry for at være en af de sværeste udfordringer inden for højfjeldsklatring.

Navnet oversættes til Nøgent Bjerg, mens lokale indbyggere kalder det Diamir, hvilket betyder bjergenes konge i deres regionale dialekt. Ekspeditionshold og klatrere fra hele verden møder lokale bærere og guider her, som har kendt forholdene på toppen i generationer.

Klatreekspeditioner finder sted mellem juni og august, hvor vejrforholdene tillader at nå højere højder. Besøgende bør forberede sig på ekstrem kulde, pludselige vejrskift og teknisk krævende sektioner, der kræver erfaring med højfjeldsklatring.

Toppen står alene, adskilt fra Karakoram-bjergkæden af Indus-floden, hvilket giver den en markant geografisk isolation. Dens vestlige under-top kaldes Rakhiot Peak og danner sammen med hovedtoppen en tydelig dobbeltstruktur, der er synlig fra dalen.