Manawatū-Whanganui Region, Administrativ region på Nordøen, New Zealand

Manawatū-Whanganui er en administrativ region på New Zealands Nordøen. Den strækker sig cirka 22.220 kvadratkilometer fra Taumarunui i nord til Levin i syd og omfatter både byområder og landdistrikter.

Regionen blev oprettet i 1989 under New Zealands lokale regeringsreformer, hvor ti territoriale myndigheder blev slået sammen til en administrativ enhed. Denne omorganisering ændrede, hvordan lokal styring fungerede i området.

Regionens navn stammer fra to store floder: Manawatū henviser til en forfædres rejse, mens Whanganui betyder stor havn på maori.

Palmerston North fungerer som det vigtigste service- og forretningscentrum, mens Whanganui fungerer som sekundært center for faciliteter og bekvemmeligheder. Begge byer tilbyder overnatning, spisesteder og andre tjenester til besøgende, der udforsker regionen.

Whanganui-floden, der løber gennem regionen, er New Zealands længste sejlbare vandvej og tiltrækker kajakroere og naturelskere. Dette vandtræk og det omkringliggende landskab gør det til et særpræget geografisk element.