Biscayarfonna, iskappe på Spitsbergen, Svalbard, Norge

Biscayarfonna er en stor iskappe på øen Spitsbergen i Svalbard, Norge, med en flad, hvid overflade, der strækker sig over et bredt område. Iskappen har en kant, der falder ned i Ishavet, hvor stykker brækker af som isbjerge, mens dens indre er præget af sprækker og revner, der afslører isens langsomme bevægelse.

Biscayarfonna blev dannet gennem tusinder af år, da sne blev komprimeret til is og bevægede sig langsomt over land. Iskappen er vokset og skrumpet med klimaændringer gennem hele sin eksistens og tjener nu forskere som en vigtig optegnelse til at forstå Jordens klimahistorie.

Biscayarfonna er opkaldt efter Biscay, en bugt i det nordlige Spanien, til ære for de baskiske hvalfangere, der rejste til denne region for århundreder siden for at fange hvaler. Navnet forbinder iskappen med de mennesker, der engang formede regionens historie og satte deres præg på dens geografi.

Besøgende når bedst Biscayarfonna med båd eller guidede ture over det iskolde landskab. De varmere måneder byder på de bedste forhold for besøg, hvor isen er mere tilgængelig, og vejrmønstrene er mere stabile.

Smeltevand fra iskappen forsyner nærliggende floder og vandløb og spiller en skjult men væsentlig rolle i det lokale økosystem. Denne stille forbindelse mellem den frosne overflade og vandet nedenunder gør iskappen til et stille centrum for liv i denne fjerntliggende region.