D'Admiraal, Vindmølle i Amsterdam, Holland

D'Admiraal er en trævindmølle med otte sider, der står ved siden af Noordhollands Kanaal i Amsterdam. Dens tag er dækket med strå, og hoveddelen hviler på en lade lavet af merbau-bjælker, med en lille platform, der holder to stenløver nær det øverste niveau. Besøgende kan gå op ad en kort trappe for at nå den ottekantede top, hvor de store sejl fanger vinden for at dreje mølleriet indeni.

Bygget i 1792 for Elizabeth Admiraal, malede møllen først vulkansk sten for at lave trass til mørtel. Omkring 1900 skiftede den til at knuse kridt til malingsindustrien, og med tiden fik den en dampmaskine, derefter en dieselmotor og senere en elektrisk motor for at fortsætte med at arbejde, når vinden var svag. I 1960'erne var strukturen i dårlig stand, men en gruppe beboere reparerede fundamentet og satte hætten tilbage i 1967, hvilket reddede møllen fra at gå tabt.

De to løvefigurer på platformen peger på navnet på Elizabeth Admiraals afdøde mand, Roelof de Leeuw, hvis efternavn betyder løve. Navnet D'Admiraal selv er malet på møllens bagerste skæg, et sted de fleste besøgende først bemærker, når de går rundt til kanalsiden. På stille dage kommer lokale for at sidde nær vandet og se de gamle sejl, hvilket får møllen til at føles som et lille mødested for nabolaget snarere end et museumsstykke.

Møllen er nemmest at besøge på dage, hvor sejlene drejer, hvilket normalt kun sker et par gange om året. Du kan gå rundt om ydersiden og se stråtaget, træplankerne og den lille platform fra kanalstien uden at skulle ind. Hvis møllen er åben, gå med en guide, så du sikkert kan se de bevægelige dele og forstå, hvordan møllestenene fungerer.

Inde i møllen holder den øverste støbejernsaksel stadig sine træfyld, en reparationsstil som mange besøgende går forbi uden at bemærke. Sejlene, der ses i dag, blev udskiftet i 1999 af en virksomhed fra Wessem, hvilket erstattede svejste stålsejl lavet omkring tre årtier tidligere, så møllen er et kludetæppe af gamle og nyere dele, der arbejder sammen.