Sint Olofspoort, historisk byport i Amsterdam, Holland

Sint Olofspoort var en stor stenport i Amsterdams bymur, bygget omkring 1370 med et tårn på bysiden og forbundet med en bro over en kanal. Porten var en af byens hovedindgange i tidlige tider, med forstærkede forsvarsværker på den anden side af kanalen.

Porten blev bygget omkring 1370 og tjente som en del af Amsterdams forsvarsværker, indtil den blev revet ned i 1618, da byen voksede ud over sine oprindelige mure. I det 15. århundrede blev porten først opgivet og senere brugt som fængsel, før den blev fjernet under byens vækst.

Sint Olofspoort har sandsynligvis sit navn fra Sankt Olaf, en vikingekonge, der blev kristen omkring år 1000, eller fra Sankt Odulphus af Brabant, der betragtes som en beskytter af diger. Da porten stod nær Zeedijk, en dige, giver den anden oprindelse mening og viser, hvordan byens forsvar var forbundet med religiøse symboler.

Porten findes ikke længere, men en lille gyde, der stadig hedder Sint Olofspoort, forbinder Warmoesstraat og Zeedijk på stedet for den tidligere port. Den smalle passage med gamle murstensbygninger på begge sider er let at nå til fods og er en del af byens historiske centrum.

Arkæologiske udgravninger i 1970'erne afslørede dagligdags genstande efterladt af portvagter, herunder fade og knogler fra kvæg, svin og fisk, der afslører datidens spisevaner. Et sjældent fund i 1969 var en ridders hjelm sammen med børnelegetøj, hvilket viser, at vagterne havde tid til at slappe af og lege i deres vagter.