Catharijnepoort, byport i Utrecht, Holland

Catharijnepoort var en solid stenport på vestsiden af Utrecht og fungerede som en hovedindgang til byen i middelalderen. Strukturen indeholdt flere indvendige rum, der blev brugt til at opbevare krudt, opbevare byens optegnelser og holde fanger fra den sydlige del af byen.

Porten blev bygget i 1100-tallet og stod omkring 25 meter høj med en solid stenkonstruktion. Den blev redesignet mellem 1621 og 1625 af arkitekt Paulus Moreelse og blev revet ned omkring 1845, da byen fjernede sine middelalderlige befæstninger.

Porten tog sit navn fra et nærliggende kloster dedikeret til Sankt Katarina, hvilket afspejler, hvordan religiøst og borgerligt liv var sammenvævet i middelalderens Utrecht. Denne forbindelse mellem det religiøse samfund og byens hovedindgang viser kirkens betydning for udformningen af bylivet.

Porten stod engang på vestsiden af Utrecht, hvor Catharijnebaan og Vredenburg mødes, nu en livlig del af byen. Besøgende, der går gennem dette område, kan stadig spore historien ved at udforske gaderne og bemærke mindestenen på Smakkelaarsbrug, som viser, hvordan porten så ud i 1625.

En marmorrelief på Smakkelaarsbrug af kunstneren Toon Rijkers viser, hvordan porten så ud i 1625 sammen med kejser Hendrik V's segl. Dette mindesmærke markerer det sted, hvor porten engang stod, og bevarer en visuel registrering af denne vigtige del af Utrechts fortid.