Marshalløerne, Østat i Mikronesien

Marshalløerne er en øgruppe af 29 koralatoller og fem individuelle øer i Stillehavet, arrangeret i to parallelle kæder kaldet Ratak i øst og Ralik i vest. De lavtliggende landskaber omgiver talrige laguner med turkisblåt vand, mens kokospalmer vokser langs de sandede kyster.

Mikronesiske bosættere nåede atollerne for mindst 2.000 år siden, før spanske sejlere ankom i det 16. århundrede. Tyskland tog kontrol i 1885, Japan administrerede området efter Første Verdenskrig under Folkeforbundets mandat, og efter FN's tilsynsråd opnåede nationen uafhængighed i 1986.

Marshalleserne bruger traditionelle pindekort lavet af palmeribber og skaller, der viser bølgemønstre og strømme mellem atoller, engang brugt til navigation. Disse søkort opbevares stadig i nogle familier og vises under kulturelle sammenkomster, hvor ældre fiskere forklarer, hvordan de fortolker dem.

Majuro tilbyder den vigtigste internationale lufthavn med forbindelser til Hawaii, Guam og andre stillehavsdestinationer, mens den tørrere periode fra december til april gør rejser lettere. De fleste nationaliteter kræver ikke indrejsetilladelse, selvom medicinske faciliteter hovedsageligt er begrænset til Majuro og Ebeye.

Lande driver det tredjestørste skibsregister i verden med over 4.000 fartøjer, der sejler internationale fragtruter, på trods af at have lidt land og en lille befolkning. Denne registreringsindustri genererer betydelige regeringsindtægter gennem gebyrer og licenser fra udenlandske rederier.