Sinharaja Forest Reserve, Naturreservat i Southern Province, Sri Lanka

Sinharaja skovreservat er en beskyttet regnskov i Sri Lankas sydvestlige våde zone og omfatter 36.000 hektar primærskov. Terrænet med bakker, skråninger og dale ligger 300 til 1.170 meter over havet. Skoven forsyner Kalu Ganga og Gin Ganga; bække løber mellem mørke klippeplader og væltede stammer.

En del af skoven blev erklæret som skovreservat den 3. maj 1875. I 1971 blev omkring 2.500 hektar sat under streng beskyttelse med IUCN og Det Internationale Biologiske Program, og i 1977 blev skovhugst forbudt i hele skoven. UNESCO udnævnte den til biosfærereservat i april 1978 og verdensarv i 1988, samme år som den 21. oktober blev et nationalt vildmarksarvsområde.

Landsbyer langs reservatets kant indsamler lægeurter, spiselige frugter, nødder, svampe, honning og en sød saft fra en lokal palme af slægten Caryota. Navnet Sinharaja knyttes til en legendarisk løve, der siges at have levet i skoven. Besøgende kommer ind med en licenseret guide via Weddagala, Rakwana, Neluwa eller Deniyaya-Mederipitiya.

Alle besøgende skal gå ind i skoven med en licenseret guide. Der er fire hovedindgange: Weddagala i nordvest, Rakwana i nordøst, Neluwa i sydvest og Deniyaya–Mederipitiya i sydøst. Terrænet er bakket, med højder fra 300 til 1.170 meter, og den årlige nedbør på 3.614 til 5.006 mm gør vandtæt tøj og beskyttelse mod igler nyttigt.

Reservatet huser 19 af Sri Lankas 20 endemiske fugle, herunder rødmasket malkoha, grønnebbet kukal og blåskade. Martin Wijesinhe var dets uofficielle vogter fra 1950'erne til sin død i 2021.