Sapporo Clock Tower, Træklokketårn i det centrale Sapporo, Japan

Denne to-etages trækonstruktion viser urskiver på alle fire sider og er cirka 60 fod (18 meter) høj. Bygningen anvender amerikanske balloon-frame-konstruktionsmetoder med hvid klapbeklædning over en træramme. Interiøret omfatter udstillingsgallerier i stueetagen og en forsamlingssal på øverste niveau, der bevarer sin oprindelige udformning og funktion. Et slankt klokketårn rejser sig over hovedtaget og rummer både urmekanismen og en bronzeklokke, der markerer hver time.

Opført i 1878 som militærøvelsesfacilitet for Sapporo Agricultural College, fungerede denne bygning oprindeligt både til træningsøvelser og akademiske forsamlinger. Howard Clock Company fra Boston sendte og installerede tidsmålingsapparatet tre år senere, hvilket forbandt faciliteten med internationale handelsnetværk. Strukturen overlevede flere jordskælv og krigsperioder gennem det 20. århundrede. Større restaureringsarbejde i 1970'erne sikrede dens strukturelle integritet, og den japanske regering udpegede den som en vigtig kulturel ejendom i 1970.

Denne struktur har fungeret som et civilt vartegn i over et århundrede og markerer Sapporos forvandling fra en grænsepost til et stort metropolitansk centrum. Lokale har brugt det som mødested og tidsreference i generationer. Faciliteten fungerer nu som et uddannelsesrum, hvor beboere og skolegrupper lærer om Hokkaidos bosættelse og udvikling i Meiji-perioden gennem arkivmateriale og genstande fra perioden.

Faciliteten er åben dagligt fra 8:45 til 17:00, med lukning kun i de første tre dage af januar. Entré koster 200 yen for voksne, med reducerede priser for studerende og seniorer. Stedet ligger ti minutters gang fra Sapporo Station og er tilgængeligt via Odori eller Nishi-Juitchome metrostationer. Fotografering er tilladt indendørs. En lille gavebutik i stueetagen sælger historiske reproduktioner og lokalt håndværk. Kørestolsadgang er tilgængelig gennem en sideindgang.

Den originale Howard-mekanisme har ringet hver time siden 1881, hvilket gør det til et af de ældste kontinuerligt fungerende amerikanske tårnure i Asien. Gejrsystemet kræver manuel optrækning to gange om ugen af uddannet personale, der bruger de samme vedligeholdelsesteknikker, der er blevet overleveret gennem generationer. Under Anden Verdenskrig begravede embedsmænd midlertidigt bronzeklokken for at beskytte den mod konfiskation til krigsproduktion og geninstallerede den efter konfliktens afslutning i 1945.